591167340

Ligesaa lidt kunde Generaldirektoratet approbere en Lovæn­ dring, hvorefter Kassens Ledelse, saaledes som tidligere foreslaaet, skulde varetages af en valgt Bestyrelse paa 7 Medlemmer, idet Generaldirektoratet maatte holde for, at Administrationen ved i sin Tid at approbere den Bestemmelse i Vedtægten, hvorefter Kassen skulde bestyres af en af Generaldirektoratet sanktioneret kgl. Postembedsmand i Kjøbenhavn, overfor Kassens Stifter havde paataget sig en Forpligtelse til paa nævnte Maade at have Ind­ seende med Kassens Bestyrelse. De lieromhandlede Resolutioner blev afgivne af Generaldirekto­ ratet ved Skrivelse af 20. Februar 1900. Kort efter skiftede Kas­ sen Bestyrer, idet Overpostkontrolør Mørch efter at være udnævnt til Overpostmester i Kjøbenhavn ønskede at fratræde. Paa Gene­ ralforsamlingen den 17. Marts 1906 valgtes derefter Overpostkon­ trolør F r it z J o h a n n e s J acor O l s e n til Bestyrer. Da ingen Forandringer i Kassens Virkemaade lod sig gennem­ føre, maatte Virksomheden fortsættes som hidtil. 1. Afdeling gav stadig Overskud, men det var at forudse, at dette i en ikke fjern Fremtid vilde ophøre, og at den aarlige Udgift da vilde overstige den aarlige Indtægt, saa at der maatte bruges af den opsparede Formue. Da Kassen nemlig ingen Tilgang havde, dalede Med­ lemsantallet stadig, samtidig med at Enkernes Antal forøgedes. Medlemsantallet, der i 1889 udgjorde 301, var saaledes i 1907 da­ let til 197, hvoraf endda kun 179 var kontingentydende, og i samme Tidsrum var Antallet af Enker steget fra 34 til 52. Det kom imidlertid kun an paa, at Formuen var tilstrækkelig til, at Kassen kunde opfylde sine Forpligtelser mod alle Medlemmerne og disses Enker, og for at komme til Klarhed herover, blev der i 1908 af Sagkyndige foretaget en Beregning af Kassen, der gav til Resultat, at den netop var i Stand hertil, men at der intet vilde blive tilovers. Beregningen var dog foretaget med saa stor Forsigtighed, at det ikke var udelukket, men endogsaa, hvis For­ holdene ikke skulde forværre sig betydeligt, sandsynligt, at der, naar Medlemmerne og disses Enker var uddøde, vilde blive en Kapital tilovers, og man rettede derfor sin Opmærksomhed paa, medens Kassen endnu talte et passende Antal Medlemmer, at træffe Bestemmelse om Anvendelsen af en eventuel tiloversblivende Kapital og i det hele om Kassens Styrelse, naar Medlemmerne var uddøde, og der endnu var Enker, som nød Understøttelse.