591167340

hvis heldige Fremskriden opvakte langt fraliggende Landes Op­ mærksomhed, gav Ide til denne i det saare ubetydelige«, saa kan Benævnelsen ikke forsvares; thi de i England oprettede Sparekas­ ser, der var Forbillede ogsaa for de heri Landet oprettede, havde ligesom i vore Dage det Formaal at modtage og forrente opspa­ rede Beløb, men dette var ikke Formaalet for Postbudenes Spare­ kasse, som lige fra sin Begyndelse havde sat sig til eneste Maal at yde sine Medlemmer eller deres Efterladte Understøttelse. Delte fremgaar, foruden af hvad foran er oplyst, tydeligt af Forhand­ lingsprotokollen, hvori det ved Kassens første Aarsmøde den 28. Ja­ nuar 1819, hedder: »Vi glæde os ovei den gode Gerning, vi be­ gyndte, den vi alle er enige i at fortsætte, saa at vi ved klog og fornuftig Sparsomhed kan henlægge en ringe Skærv, til hvilken vi kunne ty i Sygdoms- eller andet Uhelds-Tilfælde, men som vi dog trolig love hinanden aldrig at ville gribe til, saalænge vi kunne arbejde, men opbevare for vores Koner og Børn, naar disse en­ gang maatte trænge dertil, ,og vi ikke længer kunne være deres Forsørgere«. v. Støcken har sandsynligvis ikke været klar over, hvori de i England oprettede Sparekassers Virksomhed bestod, og da der ikke dengang, naar midtages en i 1810 paa Holsteinborg oprettet mindre Sparekasse, om hvis Tilværelse han vel næppe har været vidende, eksisterede nogen Sparekasse i Kongeriget Danmark, har han ikke af en saadan kunnet lære Sparekassers Virksomhed at kende. Nu havde den af ham oprettede Kasse faaet Navnet »Spare­ kasse«, og dette var Anledningen til, at han, efter at der i Kjø- benliavn var oprettet en virkelig Sparekasse, dels søgte at erhverve de samme Begunstigelser for Postbudenes Sparekasse, som hin Kasse havde opnaaet, dels anvendte Bestemmelser fra dennes Ved­ tægter paa Postbudenes Sparekasse uden at tage Formaalenes For­ skellighed i Betragtning. Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, der aabnedes 1. Maj 1820 og betragtedes som et rent humant Foretagende, gav 4 pCt. Rente, hvad der muliggjordes ved Tilladelse til al indsætte de modtagne Beløb i Statskassen (Statsgældsfonden), der paa hin Tid kunde staa sig ved at give 5 pCt. Kort efter at Sparekassen for Kjø­ benhavn og Omegn havde erhvervet denne Begunstigelse, indgav v. Støcken en Ansøgning til Kongen om, at den samme Begun­ stigelse maatte tilstaas Postbudenes Sparekasse. I Ansøgningen

Made with FlippingBook Learn more on our blog