DanmarksHovedstadKøbenhavn_3

Ejendommen, hvori Firmaet N. Chr. Wiberg har Kontorer. Firmaet Axel E. Aamodt, Kongens Nytorv 18 er grundlagt i 1857 af C. F. Aamodt, som litografisk Etablissement paa Østergade. Broderen til Grundlæg­ geren, Axel Emil Aamodt, etablerede sig i 1863 paa Kongens Nytorv 16 og efter C. F. Aamodts Død i 1865 fortsatte han Forretningen. I 1883 købtes Ejendommen Kongens Nytorv 18, hvor Virksomheden flyttede ind og blev betydeligt udvidet. I 1889 blev Chr. Aagaard — der er Nevø af Axel E. Aamodt — og Carl C. Jensen optaget som Medindehavere af Firmaet. Chr. Aagaard indtraadte i 1873 som Lærling i Firmaet og blev i 1885 Prokurist. Carl C. Jensen, der er Litograf, indtraadte ligeledes som Lærling i 1865. Axel E. Aamodt døde i 1890 og Firmaet indehaves nu af Chr. Aagaard og Carl C. Jensen. Virksomheden omfatter en gros og en detail Salg af Papir og Kontor-Artikler, Bogtrykkeri for alle merkantile og videnskabelige Tryksager, Protokolfabrik og Linieranstalt, samt Stempelpapir-Udsalg. Endvidere har Firmaet litografisk Etablissement og Reproduktions-Anstalt. Firmaets Papirlagre er St. Strandstræde 7 og Nyhavn 31. Fabriksvirksomheden drives ved Motordrift, med de nyeste Maskiner, 9 Hurtigpresser og ca. 40 Hjælpe­ maskiner. Personale: ca. 80 Personer. Firmaet er tilkendt Guldmedaille paa Verdensudstillingen i Paris 1900 og modtog under Kong Frederik VIII Prædikatet af Kgl. Hof Leverandør. — 104 —

Made with