DanmarksHovedstadKøbenhavn_3

591978241

KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

DANSKE KØBSTÆDERS HISTORIE OG DERES ERHVERVSLIV REDIGERET AF O. HOUGAARD OG A. WEDDERKOP HEDEGAARD

DANMARKS HOVEDSTAD KØBENHAVN

UNDER MEDVIRKNING AF FORF ATT ER EN KNUD BOKKE NHE U S E R

III. DEL

UDGIVET AF DANSK HANDEL & INDUSTRI FORLAG KØBENHAVN

KØBENHAVNS RÅDHUSB1BU0TBC

K Ø B E N H A V N

DAN SKE KØB STÆDERS HISTORIE OG DERE S ERHVERVSLIV REDIGERET AF O. HOUGAARD OG A. WEDDERKOP HEDEGAARD

DANMARKS HOVEDSTAD KØBENHAVN

UNDER MEDVIRKNING AF F ORFATTEREN KNUD BOKKENHEU S ER

III. DEL

UDGIVET AF DANSK HANDEL & INDUSTRI FORLAG KØBENHAVN

r

A/S Oscar Fraenckel & Co.s Bogtrykkeri.

Frue Kirke.

D E K Ø B E N H A V N S K E KI RKER T København er en Kirkeby, fremgaar i det rent ydre af, at det er Byen med de skønne Taarne, og det giver sig et slaa- ende Udtryk i det Faktum, enhver Forsker af Byens Histo­ rie staar overfor, naar han vil undersøge, hvor mange Kirker Byen har, og opdager, at Listen, alfabetisk ordnet, ser saa- ledes ud i Aaret 1922: 1) Absalons Kirke paa Søndre Boulevard, Arkitekterne Wittmaack og Hvalsøe, nylig opført som den første Kirke af Træ siden selve Absalons Tid. 2) Aldersro Kirke, Aldersrosgade v. Strandvejen, indviet 27. Sept. 1908, Ar­ kitekt Aage Bugge. Z) Annas Kirke i Bjelkes Aiié, den foreløbige Del indviet 27. Decbr. 1914. 4) Apostelkirken i Saksogade, Arkitekt V. Koch, indviet den 24. Novbr. 1901. 5) Bethlehems Kirken i Blaagaardsgade 40, Filial til Helligkors Kirke, indviet 12. Maj 1889. 0) Blaagaards Kirken v. Blaagaardsplads, indviet 27. Aug. 1905. 7) Brorsons Kirken ved Rantzausgade, indviet 6. Januar 1901, Arkitekt Thorvald Jørgensen. 8) Brønshøj Kirke — den ældste Del stammer fra det 13. Aarhundrede, Taarnet fra 1452, men Vaabenhuset er nyt. 9) Citadelkirken, opført af Kong Frederik den IV. 10) Davidskirken, Koldinggade 11, indviet 27. Novbr. 1911, Arkitekt Johan Nielsen. 11) De Døvstummes Kirke, Falkonergaardsvej 16, indviet 1904, Arkitekt Emil Jørgensen. — 5 —

12) Elias Kirken, Vesterbros Torv, indviet 17. Maj 1908, Arkitekt Martin Nyrop. 13) Esajas Kirken, Malmogade, Grundstenen 7. Januar 1903, Krypten indviet 6. Decbr. 1903, Kirken den 29. Sept. 1912, Arkitekt Thorvald Jørgensen. 14) Filips Kirken, Kastrupvej, Byens eneste Kokolith-Kirke, indviet 27. Okt. 1907. 15) Fredens Kirke, Ryesgade 68, indviet 18. Novbr. 1900. 16) Frederiksholms Kirke, Filial af Jesuskirken, Kongens Enghave, indviet 24. Novbr. 1918. 17) Frederiks Kirke, mellem Bredgade og St. Kongensgade, Grundstenen ned­ lagt af Frederik V 30. Oktbr. 1749 i Anledning af den Oldenborgske Konge-

Frederiks Kirke (Marmorkirken). stammes 300 Jubilæum; Arbejdet afbrødes i 1770; men det genoptoges, da »Marmorkirken«, som den kaldtes, havde ligget som »Ruin« i over 100 Aar, af Gehejmekonferensraad C. F. Tietgen og Hustru, der med Professor F. Meldahl som Arkitekt, fuldførte det ydre i Aarene 1875—84; Kirken ind­ viedes 19. Aug. 1894. 18) Frelserens Kirke v. Prinsessegade. Christian den IV opførte en Trækirke for Christianshavnerne i 1639—40; den blev brugt i 56 Aar. Christian den V ned- lagde 16. Oktbr. 1682 Grundstenen til den nuværende Stenkirke, Arkitekten var L. van Haven, Indvielsen fandt Sted 19. April 1692, Spiret blev opført af Frederik den V ved Arkitekt Lauritz Thurah i Aarene 1749—52.

19) Frihavnskirken, W'illemoesgade 68, Grundstenen nedlagt 8. Novbr. 1903, Kir­ ken indviet 16. April 1905, Arkitekt Thorvald Jørgensen. 20) Frue Kirke, Nørregade. Oprindelig en Trækirke fra Absalons Tid, men hans Efterfølger, Peder Sunesøn, byggede den første Stenkirke; i Slutningen af det 15. Aarhundrede fik Kirken Taarn, der i 1514 blev prydet med et Spir, som brændte ved Københavns Ildebrand den 21. Okbt. 1728, Kirken genrejstes af Christian den VI med Ramus som Arkitekt, Grundstenen nedlagdes 11. Septbr. 1731, Indvielsen fandt Sted 30. April 1738, Taarnet, der skyldtes Thurah, var færdigt 1744, dets Højde var 384 Fod; Kirken og Taarn blev

Helligaandskirken. ■skudt i Brand ved Bombardementet 1807. Kirken genopførtes 1811—29 af Professor C. F. Hansen, den indviedes 7. Juni 1829; Thorvaldsens berømte Værker anbragtes i 1839. 21) Gethsemane Kinke, Dannebrogsgade, oprindelig indviet den 25. Febr. 1894, men den nuværende, bygget af Arkitekt Wright, indviet 24. Septbr. 1916. 22) Grøndals-Kirken ved Grøndalsøen ved Borups Allé, er endnu kun en midler­ tidig Trækirke. 23) Hans Tavsens Kirke, Hj. af Snorresgade og Halfdansgade, indviet 10. Oktbr. 1915, bygget af Arkitekterne Fr. Appel og Kr. Gording. .24) Helligaandskirken, Amagertorv, nævnes som Helliggæstskirken i 1449, men er

sikkert som en Del af Klosteret langt ældre; i 1469 ombyggede Katolikkerne den, saa at den blev en Hovedfløj; men efter Reformationen forskønnede Re­ formatorerne den baade ud- og indvendig i 1538; i 1582—83 byggedes Taar- net, der i 1594 af Christian den IV forsynedes med Spir; der eksisterer og- saa endnu ud mod Amagertorv en Portal, der bærer hele denne Konges Stilpræg; men ved Branden i 1728 blev Kirken næsten ødelagt, og den blev i 1730—32 opført igen, men i en »nedrig« Tilstand, først i 1878—80 genvandt den ved Professor Storchs Restavrering, sit oprindelig pragtfulde Ydre; Ka­ pellet — Helligaandshuset, som det kaldes — blev istandsat i 1896; det stam­ mer fra c. 1400 og er altsaa en af Byens ældste og tillige skønneste B yg-

Molmens Kirke. ninger. \e d kg[. Resolution af 12. April 1881 berøvede man Kirken dens gamle plattyske Navn, Helliggæsteskirke og kaldte den Helligaandskirken. 25) Hellig Kors Kirke, Kapelvej. Grundstenen nedlagt 27. Juli 1887, Indvielse 19- Januar 1890, Arkitekten er Professor Storch. 26) Holmens Kirke, i>jgget af en gammel Ankersmedie paa Holmen af Christian den IV, udvidet af samme Konge 1639—41; Gravkapellet, hvor bl. a. Tor­ denskjold, Niels Juel og N. ttv. Gade hviler, er opført i 1704 05. I 1871 73 restavrerede Professor L. P. Fenger Kirken; men ved 300 Aars-Jubilæet 1919 underkastedes Kirken en ny Restavrering, som Kapellet allerede havde un- dergaaet i 1910. 27) Immamels-Kirken, Forhaabningsholms Allé 20, er Byens eneste Valgmenig­ hedskirke; Valgmenigheden stiftedes 1890, og Kirken indviedes 20. Oktbr. 1893.. 28 Jesus Kirken, Jernsalemsvej i Valby, er opført i oldkirkelig Stil af Brygger Carl Jacobsen og hans Hustru, Ottilia; dens Arkitekt er Professor O. V-

Datileriip, den indviedes den 15. Novbr. 1891, Taarnet — Kampanilen — op­ førtes 1894—95. Dens Indre er smykket af forskellige Kunstnere, hvoriblandt Aug. Jerndorff og Stephan Sinding. 29) Kapernaums-Kirken, Frederikssundsvej 45, er indviet den 15. Septbr. 1895 og bygget af Arkitekt V. Koch. 30) Kingos Kirke, Bragesgade, er indviet 16. Maj 1910, dens Arkitekt er Kristof­ fer Varming. 31) Kristiansborgs Slotskirke var oprindelig en Del af Christian den Vl’s Slot og nedbrændte med Slottet den 20. Febr. 1794; den havde været indviet 20. Novbr. 1740. Den genopførtes sammen med Frederik Vl’s Christiansborg

Garnisons Kirke. og indviedes 14. Maj 1826; den skaanedes ved Slottets Brand 3. Oktober 1884 og underkastes i denne Tid en ydre Restavrering ved Thorvald Jør­ gensen. 32) Kristians-Kirken i Strandgade, hed tidligere efter sin Bygherre, Frederik den V, Frederiks-Kirken; dens Bygmester var Eigtved, den indviedes til Brug for den tyske Menighed paa Christianshavn den 2. Decbr. 1759; Byg­ mester G. D. Anthon opførte det skønne Spir, der var færdigt 1769, Kirken blev senere nedlagt, og N. F. S. Grundtvig brugte den for sin Menighed, men den blev atter taget i Brug den 2. Juni 1901. 33) Kristi Kirke, Sofievej 5, er et Forsamlingshus for »Kristi Menighed«, den ind­ viedes den 26. Oktbr. 1890. 34) Kristkirken paa Enghaveplads fik sin Grundsten nedlagt den 29. Marts 1898 og indviedes den 6. Maj 1900; den er bygget af Arkitekt V. Koch. — 9 —

.35) Lutlier-Kirken, Kalkbrænderivej 1, fik sin Kirkesal indviet den 20. Decbr. 1914, Kirken selv blev indviet 15. Decbr. 1918, dens Arkitekt er Martin Nyrop. .36) Maria-Kirken i Istedgade, der skyldes Arkitekt A. Clemmensen, er indviet den 31. Marts 1909. ■37) Nathanaels-Kirken i Holmbladsgade er bygget af Thorvald Jørgensen og ind- . viet den 19. Marts 1899. 38) Nazareth-Kirken, Ryesgade 105, fik sin Grundsten nedlagt 8. Mai '1902, blev indviet den 8. Maj 1904 og er bygget af Arkitekt V. Nyebølle. .39) St. Andreas Kirken i Gothersgade, en af Byens skønneste, er tegnet af Mar-

Vor Frelsers Kirke. tin Nyrop, Grundstenen blev nedlagt 4. Oktbr. 1898, Indvielsen skete den 3. Marts 1901. •40) St. Jacobs Kirke paa Østerbrogade fik sin Grundsten nedlagt 4. Septbr. 1876, den indviedes 23. Juni 1878 og er tegnet af L. P. Fenger. 41) St. Johannes Kirke, St. Hans Torv 7, indviedes 25. Aug. 1861, Arkitekten hed Theod. Sørensen. •42) St. Lukas Kirke, Chr. Richardts Vej, er bygget af V. Koch og indviet 30. Maj 1897. 43) St. Markus Kirke, Forchhammersvej, er indviet 9. Novbr. 1902 og tegnet af C. Lendorf.

10 —

—

44) St. Matthæus Kirke i Valdemarsgade, fik nedlagt Grundsten 29. Marts 1878, er indviet 7. Novbr. 1880 og er udført efter L. P. Fengers Tegning. 45) St. Nikolaj Kirke stammer allerede fra det trettende Aarhundrede, Taarnet blev med Støtte af Christopher Valkendorf bygget 1582, Spiret blev senere opsat, men blæste ned i en Storm 1628, et nyt blev opsat 1666, men det brændte sammen med Kirken 1795, saa kun Taarnet blev tilbage, 1814— 17 laa Kirken som Ruin, den blev da helt nedbrudt, og Taarnet anvendtes til 1. Maj 1892 af Københavns Brandvæsen, siden af Expresbureauet»Adam« (vore For- fædre havde ikke megen Pietet!). Paa Kirkegaarden havde man til 1845

Nicolaj Kirke. ambulante Boder, hvorfra der handledes med alle Slags Fødevarer, 1845 op­ førtes i Stedet de kendte Slagteboder, de første Bygninger i København, der var opført udelukkende af Cement og Jern, de var slet ikke saa grimme, som de fik Skyld for; fra 1868—1909 anvendtes Taarnet til Tidssignaler, idet en stor Kugle af Kurvefletning hejstes og faldt hver Dag Kl. 1; den dirigeredes af Observatoriet ved elektrisk Signal. I 1909 bekostede Brygger C. Jacobsen et nyt Spir opsat, og den 18. August 1915 lod Lehnssekretær Rentzmann paa egne og afdøde Søsters Vegne Grundstenen til den nye Kir­ kebygning nedlægge; dens højtidelige Indvielse fandt Sted i November 1917; men først for nylig er Bygningen taget i Brug efter Bygherrernes Ønske.

11 —

—

Saavel Spiret som Kirkebygningen, skyldes den udmærkede, nys afdøde Professor H. C. Amberg. 46) St. Pauls Kirke, St. Pauls Kirkeplads, blev grundet 1. November 1872, ind­ viet 18. Februar 1877 efter Arkitekt Gnudtzmanns Tegning. 47) St. Petri tyske Kirke, Nørregade, har eksisteret fra omtrent 1304, den brænd­ te 1386, men opførtes igen med Taarn. Efter Reformationen omlagdes Sog­ nene, saa at Kirken ikke længere benyttedes til Gudstjeneste, men omdan­ nedes til Gæthus (o: Støbehus for Kanoner og Geværer), hvad den var til 1567; i 1575 ramtes den af Lynet, hvorefter Frederik II. lod den istandsætte

Nicolaj Kirketaarn i gamle Dage omkring 1830. til Brug for tyske Familier; Christian den IV. restavrerede den i 1609 og opsatte det 120 Alen høje Spir, der brændte med Kirken 1728; begge blev dog forholdsvis hurtigt genopført, Kirken indviedes paa ny 2. September 1731, Spiret var færdig — i samme Skikkelse som nu — 1756; Kirken blev ødelagt ved Bombardementet 1807, men genaabnet 1816, hvorimod Taarnet forblev uskadt. 48) St. Stefans Kirke, Nørrebrogade, er grundlagt den 18. Juni 1873, indviet 26. December 1874, dens Arkitekt er Professor Ludvig Knudsen. 49) St. Thomas Kirke, Rolighedsvej, indviedes 6. Februar 1898, tegnet af C. Len- dorf. - 12 -

50) Simeons Kirke, Sjællandsgade, er indviet 1. Marts 1914 og tegnet af Arki­ tekt Magdahl Nielsen. 51) Sionskirken, Strandvejen, skyldes V. Koch og er indviet 27. Septbr. 1896. 52) Sundby Kirke, Amagerbrogade, grundedes 6. Decbr. 1869, indviedes 11. Decbr. 1870. Arkitekten var Prof. Hans J. Holm. 53) Timotheus-Kirken, Chr. Bergs Allé, Valby, er indviet den 20. Februar 1911 efter J. Ch. Koefoeds Tegning. 54) Trinitatis Kirke fik sin Grundsten nedlagt af Christian den IV. den 7. Juli 1637, men han naaede ikke at se den bygget færdig; den blev først indviet

Trinitatis Kirke.

31. Maj 1656, og den var oprindelig ikke tænkt som Sognekirke, men som »Regenskirke« for det Kompleks for Barmhjertighedsgerning, den gamle Konge b:gyndte for de smaa i Samfundet og aldrig fik færdigt; først 1683 blev den Sognekirke; den er sikkert lige som det tilhørende Rundetaarn (fuldendt 1642) udført efter Hans Steemvinkels Tegning. Kirkens Tag brændte 1728, og det indvendige, hvori Universitetsbibliotekets Bøger opbevaredes, var fær­ digt 7. Oktober 1731. Omgivelserne af Kirken rcguleredes i 1879; til 1922 havde Teatermaler Carl Lund sit Værksted, hvorfra han har forsynet alle vore Teatre og Tivoli med sine Mesterværker, under Taget i Trinitatis Kirke. — 13 —

55) Vartov Kirke, Farvergade, blev indviet 11. Juni 1755, men Bygningerne, der skaber Hjem for de Gamle, opførtes allerede i 1726—55. 56) Zebaoths Kirke paa St. Annæ Plads, der paa fornuftigt Københavnsk hedder Garnisons Kirke, er opført i 1703—06 af Sten, der var tilovers fra det i 1689- nedbrændte Sophie Amalienborg, som laa, hvor Frederikskirken (Marmorkir­ ken) nu ligger. Der findes med andre Ord 56 luthersk-evangeliske Kirker i København for­ uden Kapellerne rundt om paa de større Kirkegaarde, og Nr. 57, Grundtvigs- Kirken paa Bispebjerg — efter Jensen-Klints skønne Tegning — er under Opfø-

Synagogen i Krystalgade. relse. Af disse er de 41 opførte i det sidste halve Aarhundrede, og dog kalder man ude i Landet København for et Gomorrha, hvad der turde være en ubarm­ hjertig Uretfærdighed ,da disse Kirker ikke alene er til Pryd for Byen — hvad de forøvrigt ingenlunde er alle sammen, — men tillige er fyldte hver Højtidsdag. Hermed er dog ikke Rækken af de københavnske Kirkebygninger udtømt; der findes en Mængde andre Kirker, som tilhører anerkendte Trossamfund, og det er ikke dem, der mindst pryder vor By. Der er hele 22, som det for Over­ sigtens Skyld vel er ligesaa godt at give Nummer: 1) St. Albans Kirke, (Arkitekt Blomfield),, som er den engelske Menigheds og har den engelske Konge til Protektor. Den ligger i Grønningen, opført af Flint fra Fakse af Prof. L. P. Fenger, og grundlagt den 19. Septbr. 1885 og indviet den 17. Septbr. 1887 i Overværelse af Dronning Alexandra og: Kong Edward VII, som altid viste den særlig Bevaagenhed. Russerne har fra Kejser Alexander d. III's store Dage

14 -

—

2) Alexander Newski-Kirken i Bredgade, den, der med sine tre forgyldte Ræd­ diker lyser op i Gaden, og fra hvis Jernporte Københavnerne med Harme saa det bolschevikiske Regimente flænge den russiske kejserlige Ørn, der hører Københavnerne ganske upolitisk lige saa meget til som selve vor danske Kongedatter, Enkekejserinden; Kirken er opført af den russiske Regering med Arkitekt Albert Jensen som Konduktør og ansvarhavende Leder; den indviedes den 9. September 1883. Svenskerne har været lige saa heldige med Plads for deres skønne Kirke som Englænderne; ogsaa den spejler sig i Voldgraven; den er bygget af

St. Ansgars Kirke, Bredgade. skaanske Sten af en særlig tiltalende rød Farve og omfatter foruden Kirke­ rum baade Forsamlingshus og Læsesal; Grundstenen blev nedlagt 4. Juni 1906, den højtidelige Indvielse foretog Kong Gustaf d. V., idet han d. 1. Juni 1911 gav den Navnet 3) Gustafskyrkan, som er tegnet af Domarkitekt Th. Wåhlin med Arkitekt God­ fred Tvede som daglig tilsynsførende. Baptisterne ejer 4) Kristuskirken i Baggesensgade 7, indviet 13. Oktbr. 1867, og 5) Salemskapellet, Islandsgade 5, indviet 30. Oktbr. 1887. Hernhutherne samles i ri — 15 -

6) Kirkesalen i Stormgade 21, og Adventisterne har deres Hjem i 7) Ebenezer, Margrethevej 5, opført 1896.

Katolikerne har flere Kirker og Klostre, hvoraf de vigtigste er: 8) St. Ansgars Kirke, Bredgade 64, der indviedes 1. Novbr. 1842. 9) Rosenkranskirken, Boyesgade 8, indviet 13. Novbr. 1892, Arkitekt V. Friede- richsen. 10) St. Josephs Kirke, Griffenfeldtsgade 44, indviet 13. Oktbr. 1901. 11) St. Anna Kirke, Hans Bogbinders Allé, Arkitekt Emil Jørgensen, indviet 22. Marts 1902. 12) Sakramentskirken, Nørrebrogade 22, Arkitekt Jan Stuyt, indviet 9. Juli 1917, 13) Jesus Hjertes Kirke, Stenosgade, Arkitekt F. Wipfler, indviet 3. Novbr. 1895, 14) Immaculata-Kirken, Strandvej 91, Arkitekt Mandrup Poulsen, indviet 5. Decbr. 1905, 15) Det evige Tilbedelseskloster, Jagtvejen, Arkitekt Emil Jørgensen, indviet 30. Oktbr. 1914, 16) Martinskirken, Martinsvej, ArkitekterneAf/r. Jensen og Aug. Johansen, fik sin Grundsten nedlagt 5. Marts 1877 og indviedes den 19. Aug. s. A. Methodisterne, der oven i Købet ligesom Katolikerne har en Biskop (Bast), her i Landet, har tre Kirke: 17) Jerusalemskirken i Rigensgade, der er tegnet af Arkitekt F. Jensen, Grund­ stenen blev nedlagt d. 18. Maj 1864, Kirken var fuldendt i 1867, men indvie­ des allerede 7. Januar 1866; den nedbrændte Natten mellem 20. og 21. Juni 1914, men blev under Arkitekt J. Koefoeds Ledelse straks genopført i 1914— 15 og indviedes d. 19. Decbr. 1915, 18) Bethania-Kirken, Møllegade 7, er bygget 1893 og endelig er 19) Golgathas Kirken paa St. Georgsvej under Opførelse. Irvingianerne har deres katolsk-apostliske Kirke 20) Irvingianer-Kirken i Gyldenløvesgade, Arkitekt J. Belcker, indviet 1. Aug. 1871. De Reformerte ejer 21) Reformert Kirke i Gothersgade, der er indviet 10. Novbr. 1689, det smukke Gelænder omkring den er rejst i 1900 af Grosserer E. le Maire, og paa Kirkegaarden ud imod Aabenraa staar et nylig rejst Minde for Helten Olfert Fischer, og endelig har Det mosaiske Trossamfund d. 12. April 1833 efter G. F. Hetschs smukke Tegning rejst 22) Synagogen, der ligger i Krystalgade. Knud Bokkenheuser.

-

1 6

—

Fra Firmaet Th. Drost & Co. A/S.

III. ERHVERVSL IVET H A N D E L , H A A N D V Æ R K OG I NDU S T R I

irmaet Th. Drost & Co. A/S., Frederiksberggade 28, er grundlagt for en længere Aarrække siden, af Valentin Drost og Conrad Jensen. — 1. Januar solgte Conrad Jensen Fir­ maet til Th. Drost & Co. A/S. Firmaet driver Import og Handel med Kul og Cokes m. m. og ledes af Konsul Th. Drost, der er adm. Direktør. — Firmaet har Oplagspladser

med elektriske Kraner og Siloer paa Islands Brygge. Firmaet Max Levig <£ Co. er grundlagt 1890 af Grosserer Max Lister og Generalkonsul W. Glückstadt. Foruden Hovedkontoret, der er beliggende i Hav-

Generalkonsul W. Glückstadt

Grosserer Max Lister

- 17 -

2

negade 7—9, er der en Del Filialer i København samt i Provinsen: Sønder­ gade 8, Aarhus, Kongensgade 68, Odense og Nytorv 12, Aalborg. Firmaet er Med­ stifter af og Enerepræsentant for Skandinavien i Sø- og Transportforsikring fra

Max Levig & Co.s Kontorer i Havnegade.

Assurance Compagniet »Baltica«, A/S. og Enerepræsentant for Danmark for Brandforsikringsselskabet Liverpool & London & Globe. Insurance Co., og for Indbrustyveriforsikringsselskabet Nederlandske Lloyd i Amsterdam. - 18 -

S. & P. Petersens Forretning. Brøilr. S. & P. Petersen grundlagde den 1. Oktober 1901 under yderst be­ skedne Former en Manufakturforretning paa Østerbrogade Nr. 19 og beskæftigede ved Begyndelsen kun en Lærling og en Ekspeditrice. Det varede ikke ret mange Aar, førende Firmaet maatte skaffe sig mere Plads, og efter talrige Udvidelser, besatte Firmaet 1908 hele Kælderen og Stue­ etagen paa Østerbrogade 19 og en første Sal til Lager og Fabrikation i Slagelse- gade Nr. 6, men heller ikke dette var nok, hvorfor Firmaet i 1914 købte Ejen­ dommen Øesterbrogade 62, som i de mellemliggende Aar har været Genstand for talrige Ombygninger, saaledes at Firmaet nu fremtræder i et Stormagasins Skik­ kelse. Firmaet fører alt i Manufakturvarer, dets Specialitet er dog Damekonfek- tion. Firmaet er i stadig Udvikling og hører blandt vore allerstørste paa Øster­ bro. Det beskæftiger nu ca. 150 Medarbejdere, et talende Bevis om Forretningens enorme Fremgang.

S. Petersen.

P. A. Petersen.

19 —

2*

—

P. N. Westergaards Kontorbygning. Firmaet P. N. Westergaard, Mikkelbryggersgade 3, er grundlagt 1907 af den nuværende Indehaver, P. N. Westergaard, i smaa Lokaler i Helgolandsgade. Forretningen er nu en af de betydeligste i Branchen og omfatter to Afdelinger. Hatteafdelingen, der omfatter Import af alle Arter i Herrehatte, har Enere- piæsentation for flere af de største udenlandske Fabrikker, og omfatter ligeledes Fabrikation af Stofhatte, Sportshuer, samt alt indenfor Hue- og Kasketbranchen.

Interiør fra P. N. Westergaards Kontorer. - 20 -

Interiør fra Firmaet P. N. Westergaards Lokaler. Trikotage- og Lingeriafdelingen omfatter forskellige Specialiteter indenfor denne Branche; ganske særligt kan fremhæves Sokker, Strømper og Handsker samt Herreunderbeklædning. For begge Afdelingers Vedkommende gøres Forretninger overalt i Danmark samt Eksport til Norge, Sverige og Finland.

Interiør fra Firmaet P. N. Westergaards Lokaler.

21 -

—

Meyers Vaskeri, Vestervoldgade 96 og Tuliinsgade 12, grundlagdes Aar 1900 af Th. Meyer og Hustru. Forretningen omfatter alm. Vaskeri, Husholdningsvask med særlig Speciale for Manchetlinned. Aar 1914 udvidedes Forretningen ved Op­ rettelse af Filial i Tuliinsgade 12 og samtidig henlagdes selve Tøjvasken hertil, medens Vestervoldgade 96 bibeholdes som Indleveringssted. Forretningen har væ ­ ret i stadig Udvikling og med Installationer af alle moderne Maskiner indenfor

Meyers Vaskerier. Bianchen, opfylder den alle Nutidens Krav. I Aarenes Løb har Forretningen skabt sig en god Kundekreds og blandt Leverancer kan nævnes Det nye Teater og Dagmarteatret. Virksomheden beskæftiger 14 Medarbejdere. Axel Svendsen, GI. Mønt Nr. 11. Efter at have haft Forretning paa Frederiksberg i 6 Aar, nedsatte Axel Svendsen sig i 1914 som Glarmester paa Gammel Mønt Nr. 11. Axel Svendsen driver alm. Glarmestervirksomhed, Bygningsarbejde, Handel med Malerier, Raderinger, Kobberstik og Reproduktioner og som Specialitet Spejle. Blandt de mange Bygningsarbejder, Axel Svendsen har haft, kan nævnes Kanslerhus Østerbrogade, Nørrebros Andels Boligforening, Crome & Goldschmidt o. m. a. - 22 -

Axel Svendsens Forretning. Axel Svendsen beskæftiger 3—6 Mand og har faaet sin Uddannelse i vort ældste Glarmesterfirma: Ludvig Wriedt. Nissens Vaskeri i Frederiksberg Allé 27, grundlagdes i Aaret 1912 af A. A. Nissen personlig. Virksomheden omfatter alm. Vaskeri, Husholdningsvask med særlig Speciale for Manchetlinned. Forretningens Drift er tidssvarende, med In­ stallationer af allp moderne Maskiner indenfor Branchen, opfylder den alle Nuti­ dens Krav. Den gode Kundekreds, der med Aarene er knyttet til Forretningen, vidner om de gode Forretningsprincipper. Der beskæftiges daglig 6 Personer.

Axel Svendsen.

H . H agen.

23 -

N issens Vasken Vesterbros Cigar- & Vinimport ved H. Hagen, er grundlagt 27. November 1919 af H. Hagen. Forretningen omfatter Detailsalg af Cigarer, Tobakker og- Vine. Forretningen er i Retning af Udstyrelse, en af Vesterbros smukkeste inden­ for Branchen og har et righoldigt Varelager af alle kendte Cigarmærker.

Vesterbros Cigar & Vinimport. — 2 4 —

Interiør fra Knud Juhlins Forretning. J. Feighs Eftf., Knud Julilin, Chr. IX’s Gade 6. Frk. J. Feigh grundlagde omkring Aar 1908 en Rammefabrik og Glarmester- forretning i Chr. IX’s Gade 6. Knud Juhlin, den nuværende Indehaver, overtog den 1. December 1918 For­ retningen og driver nu en ret betydelig Handel med Malerier, hvoriblandt findes mange gamle, fine anerkendte Navne. Endvidere har Juhlin udvidet Forretningen med Forhandling af Malerlærred. Juhlin har særlig lagt Vægt paa god Kunst og har derfor ogsaa erhvervet sig en betydelig og fin Kundekreds. Alexander Hoyers Trikotageforretning paa Købmagergade 16, blev grund­ lagt 1910 og omfatter alt indenfor Trikotage, Underbeklædning fbr Herrer, Damer og Børn. Forretningen begyndte under beskedne Forhold; men er i.Aarenes Løb bleven absolut en af de førende indenfor Branchfen. Alexander Hoyer er Sekretær og Næstformand for Københavns Garderforefiing.

Knud Juhlin.

A., Hoyer.

— 25 —

Interiør fra A. Hoyers Trikotageforretning. Firmaet Carl Jacobsen, Nørrebrogade 201, er grundlagt i 1899 af Indehave­ ren, og er saaledes en af de ældste i Kvarteret. — Forretningen fører et righol­ digt Lager af alt moderne Fodtøj, specielt fra førende danske Fabrikker og enkelte udenlandske Fabrikker.

Exteriør fra Carl Jacobsens Skotøjsforretning.

26 -

-

Interiør fra N. Dinesens Forretning,

C. Jacobsen har saavel haandværksmæssig Uddannelse som Handels-Uddan­ nelse, og har i en Aarrække opholdt sig i Udlandet, spec. Tyskland og Amerika. Firmaet N. Dinesens Trikotageforretning, Aaboulevarden 31, er grundlagt for en længere Aarrække siden og Indehaver af ovennævnte Forretning er nu N.

Interiør fra N. Dinesens Forretning. — 27 —

Dinesen. — Virksomheden er ført frem til en 1. Klas­ ses Trikotageforertning, der er den største i Kvarte­ ret omkring Aaboulevarden. Forretningen fører saavel Herre- som Dametriko- tage i et stort Udvalg og af det bedste danske Fa­ brikata. Skotøjsfirmaet N. J. Poulsen, H. C. Ørstedsveji 33, er grundlagt i1904 af N. J. Poulsen, der efter 6- Aars Forløb udvidede Forretningen betydeligt, hvilket er Bevis for, at N. J. Poulsen ikke alene er en dygtig Haandværker, men tillige en energisk Forretnings­ mand. — Forretningen fører saavel danske som uden­ landske Varer fra anerkendte Fabrikker, og har eget. Værksted for Reparationer.

N. Dinesen.

Firmaet » Modebørsen « ved C. G. Brasen Drøhse, Blaagaardsgade 21, er over­ taget af Indehaveren i 1920 efter Fru Brasen Drøhse, der gennem 4 Aar har ført Forretningen frem til at være en af de førende indenfor Modefaget i Kvarteret omkring Blaagaardsgade. — Forretningen gør selv sine Indkøb i Udlandet, hvorfor den altid fører de mest moderne Ting til de fordelagtigste Priser.

N. J. Poulsens Forretning.

28 —

—

C. O. Brasen Drøhses Forretning. De forenede Vognmandsforretninger, A/S., grundlagdes 1. Januar 1917 af ■de Herrer Vognmænd: N. C. Rasmussen, R. Hansens Eftf., L. C. Mortensen, Al­ fred Jensen og Th. Meier, som ved en Sammenslutning dannede et Aktieselskab med en Aktikapital af 1 Million. For at kunne danne sig et Begreb om, hvor om­ fangsrig denne Virksomhed er, bringer vi her forskellige Interiører af deres Ga­ rager, Pladser og Stalde. Man vil heraf se, hvilket Materiale, Firmaet har til sin Raadighed og vi kan anføre, at dette daglig har ca. 250 Heste, som alene itil Foder forbruger for ca. 653,000 Kr. aarlig, og ca. 20 store Lastbiler i Brug.

N. C. Rasmussen.

Th. Meier.

Alfred Jensen

28 —

—

Fra De forenede Vognmandsforretninger, Akts. ligesom Firmaet i enhver Henseende staar fuldt paa Højde medTidens Krav. D. f. V. har som Kunder mange store ansete Firmaer, af hvilke kan nævnes: De forenede Papirfabriker, H. E. Gosch & Co., C. K. Hansen, De danskeSuk­ kerfabriker. * Bestyrelsen bestaar af: Højesteretssagfører Steglich Petersen, Formand,.

Fra De forenede Vognmandsforretninger, Akts. — 30 —

Fra De forenede Vognmandsforretninger, Akts.

31 —

—

Fra De forenede Vognmandsforretninger, Akts.

32 —

—

Vognmand H. E. Mortensen, Godsejer Briinnings-Hansen, Murermester H. Han­ sen, Oberstløjtnant A. de Neergaard. Adm. Direktør: N. C. Rasmussen og Th. Meier, Inspektør Alfred Jensen. Firmaet beskæftiger ialt 150 Personer.

Fabrikant Carl Ladvigsens Pengeskabsfabrik, Adel­ gade 82, grundlagdes den 24. Juni 1898 i Prinsens­ gade 5 af Carl Ludvigsen. Ludvigsen har, efter at have udlært i Klejnsmedefaget, i ca 12 Aar arbejdet hos Firmaet Johannes Nielsen & Co.s Vægtfabrik, og grundlagde da sin egen Virksomhed under meget beskedne Former; men C. Ludvigsen har igennem Aarene drevet denne frem til en betydelig Virksomhed indenfor sin Branche. Foruden Fabrika­ tion af Pengeskabe, beskæftiger Firmaet sig ligeledes, med alt Kleinsmedearbejde og har bl. a. haft Arbejdet af Jerndørene paa Christiansborg Slot, ligesom Firmaet

Garl Ludvigsen. har haft store Leverancer af Pengeskabe, bl. a. til Privatbanken. I de senere Aar har Carl Ludvigsen ligeledes fabrikeret Røgeovne og leveret disse til Grosserere hele Landet over. Desuden har Firmaet udført store Arbejder for Københavns Belysningsvæsen, Fa. Simens-Schuckert etc., samt hajt mange store Leverancer fil Hæren. Firmaet beskæftiger daglig 10 Personer.

Fra Carl Ludvigsens Fabrik.

33 —

—

Interiør fra Carl Ludvigsens Fabrik.

Interiør fra Carl Ludvigsens Pengeskabsfabrik. - 34 — ^

Firmaet Fritzsche s Kgl. Hof-Glashandel, Amagertorv 14, er grundlagt 1788 af Peter Hieronimus Fritzsche fra Böhmen, f 1834 overgik Firmaet fil Sønnen, Carl Eduard Fritzsche, der drev Forretningen til 1873, da Carl Vilhelm Fritzsche

overtog den og fortsatte Virksomheden til Aaret 1900, da Car! Emil Fritzsche overtog samme. — I 1912 overgik Firmaet til Aktieselskab, med en Aktiekapital paa 400,000 Kr. og C. A. E .Fritzsche som adm. Direktør. — Firmaet omfatter en detail Salg af Glas og Nips, i hvilken Branche Firmaet er vor største. — Virksomheden beskæftiger 28 Personer. - 3 5 -

Firmaet A. Fonnesbech.

— 36 —

A. Fonnesbech, sen. Firmaet A. Fonnesbech, Østerbrogade 41, 45 og 47, er grundlagt i Aaret 1847, som blandet Manufakturforretning af A. Fonnesbech. Hans Søn, Anders Fonnesbech, indtraadte 1877 i Forretningen, og optoges 1882 som Associe. Ved Faderens Død 1887 overtog han Forretningen, som Eneindehaver. 1895 indtraadte en yngre Broder, Johan Fonnesbech, som Medindehaver. I Aarenes Løb har For­ retningen skiftet Karakter, og drives nu som decideret Konfektionsforretning. A. Fonnesbech, jun. Maskinfabriken Tuxham, A/S., Trekronergade 122, danner den naturlige Fortsættelse af Aktieselskabet J. P. E. Tuxen & Hammerichs Maskinfabriker, der indtil 1905 havde Hovedfabriker i Nakskov og en Filialfabrik i København. I Au­ gust Maaned nævnte Aar nedbrændte Fabrikerne i Nakskov til Grunden, og Bestyrelsen vedtog da ikke at genopbygge den gamle Fabrik, hvorimod Retten til Anvendelse af det gamle Firmanavn samt Tegninger og de reddede Modeller overdroges til det gamle Firmas daværende Ledere, d’Herrer Ingeniører R. G. Andersen og A. B. C. Hansen, der i Efteraaret 1905 startede Firmaet Tuxham, idet Navnet for den Virksomhed dog blev »Tuxham«. Tuxham begyndte med at aabne et større Udstillingslokale i Forbindelse med Kontorer og Tegnestue i Jernbanegade i København, og indtil Firmaet i 1907 fik opført sin Fabriksbyg­ ning i Valby, foregik Fabrikationen af de af Tuxham konstruerede Maskiner og Maskinanlæg,’ der bestod af Forbrændingsmotorer, Dampanlæg og Kølemaskiner

Tuxham Maskinfabrik. — 37 —

paa forskellige Fabriker, men fra dette Tidspunkt overtog Firmaet i det væsent­ lige selv Fabrikationen af sine Maskiner, idet man lidt efter lidt gik over til udelukkende at fremstille Forbrændingsmotorer, saasom Tuxham Benzinmotorer, Tuxham Sugegasanlæg og Tuxham Raaoliemotorer etc. I Aaret 1916 omdannedes Firmaet, der hidtil havde været drevet som Interessentskab af Ingeniørerne R. G. Andersen og A. B. C. Hansen, til et Aktieselskab, idet fornævnte fortsatte Ledelsen som Selskabets Direktører. Fabriken besidder nu et Grundareal paa 50,000 Kvadratalen, hvorpaa er oprettet Fabriksbygninger med den mest moderne

Symaskinefabriken Husqvarna. Indretning for Maskinfabrikation indenfor det Omraade, der danner Tuxhams Specialitet og forsynet med store Afprøvningsrum og Lagerrum. Det bør be­ mærkes, at Tuxham hører til de danske Firmaer, der særlig har lagt Vægt paa Eksport og at Firmaet gør den største Del af sin Omsætning paa Verdens­ markedet. • Husqvarna Fabrikers Generaldepot, Holmens Kanal 3. Etabi. 1885. Nor­ dens største Symaskinfabrik, ca. 60,000 solgt i Danmark. Leverandør til Statens og Kommuernes Syværksteder, til samtlige store Syetablissementer og Magasiner og til en Mængde offentlige og private Institutioner foruden den mægtige private Kundekreds. Indehavere: H. A. Rothenborg sen. og A. Rothenborg jun. Firmaet Salomon Davidsen jun Akts., Østergade 49, er grundlagt 1841 af Salomon Davidsen som Silke- og Klædehandlerforretning paa Købmagergade. — I 1847 købtes Ejendommen Østergde 49, hvor Forretningen etablerede sig i Halvdelen af Stueetagen, det øvrige af Ejendommen var udlejet. — Efterhaan- - 38 —

«den udvidede Forretningen, og 1884 foretoges en gennemgribende Udvidelse saa Firmaet fra det Tidspunkt optog hele Ejendommen. — Firmaet gik efterhaan- den over til at handle med Kniplinger, Mode- og Lingerivarer, hvilket Firmaet

Kongelig Hof Lingerihandel Salomon Davidsen. har fortsat med gennem Aarene. S. Davidsen døde i 1866, hans Hustru fortsatte Forretningen til sin Død i 1885, derefter fortsatte de 4 ugifte Døtre Forretnin­ gen, af hvilke den sidst levende, Frk. Thora Davidsen i 1916 blev adm. Direk­ tør for Firmaet, der da overgik til Aktieselskabet. — 39 -

Salomon Davidsen.

Cand. pol. C. P. Gjellerup.

Carl C. Branth.

Efter Thora Davidsens Død i 1919, indtraadte Frk. Inger Rubin, nuværende Fru Diemer, som adm. Direktør for Firmaet. — Fru Diemer er Datterdatter af Grundlæggeren. — Firmaet fik i 1891 i Anledning af 50 Aars Jubilæet tilkendt Prædikatet: Kgl. Hofleverandør. I •> Dansk Yachtbureau, Carl C. Branth, Amaliegade 6, grundlagdes 1911 Set. Annæplads. I 1912 henflyttedes Firmaet til Amaliegade 6. Firmaet beskæftiger sig med al Udrustning til Fartøjer saavel en gros som en detail. Firmaet maa anses

Dansk Yachtbureau. — 40 -

for at være det mest velassorterede og største inden for sin Branche. Ligeledes; beskæftiger Firmaet sig med Salg af den meget anerkendte Baadmotor »Kelvin«, som i Løbet af ganske kort Tid har vundet stor Indpas her i Landet, hovedsage­ lig til Fiskere. Bl. a. er Thuleekspeditionen forsynet med disse Motorer. Ialt e r der allerede solgt 400 af disse Baadmotorer herhjemme. Firmaet, som har alt fra Naal til Anker, beskæftiger sig ligeledes med Køb og Salg af Baade. Dansk Maaleriabrik A/S., Blaagaardsgade 32, stiftedes 1876 af Vand- og Gasmester Jacob Tønnsen. Formaalet var Fabrikation af nye Gasmaalere, og Fa­ briken er den første her i Landet. 1897 overgik Fabriken med Reparationsvirk­ somheden til særlig Aktieselskab under Navn Dansk Selskab for Fabrikation af.'

Dansk Maaleriabrik A/S.

Maalere og Værkmaterial A/S., med fuldt indbetalt Aktiekapital 200,000 Kr. Nav­ net blev i 1920 omdannet til Dansk Maaleriabrik A/S. Fabriken indtog snart den førende Stilling som Leverandør til Størstepartem af de danske Gasværker, hvilken Stilling den siden har beholdt. Foruden alm. Gasmaalere og Automatmaalere, fremstiller Fabriken ogsaa videnskabelige Appa­ rater saavel til inden- som udenlandske Hospitaler, Sanatorier og Universitets­ laboratorier, hvor særlig stor Maalenøjagtighed er nødvendig. Fabriken har kompleteret sin egen Virksomhed med Repræsentation for uden­ landske Specialfabriker i Elektricitetsmaalere og Gasværksmaskiner. Fabriken har siden 1905 sit eget elektriske Laboratorium til Prøvning og Reparation af elektriske Maaleapparater. Fabrikken ledes af Direktør, cand. polyt. C. P~ Gjellerup og beskæftiger 70—90 Mand. — 41 -

Aktieselskabet A. Buntzens Eitf., Papirvarefabrik, Linnesgade 39, grundlagdes i 1867 af Alfred Buntzen i Skindergade 9. I Aaret 1903 flyttedes til Linnesgade, og i 1911 overgik Virksomheden til Ak­ tieselskab med Carl Rasmussen som administrerende Direktør. Virksomheden driver en gros Han­ del med Papir og Poser af alle Sorter; foruden fabrikeres haand- klistrede Papirsposer, hvorved der beskæftiges ca. 50 Mennesker. Dansk Ske Fabrik er grund­ lagt i Aaret 1910 af Fabrikant A. V. Ekman i Manufakturhuset i Fri­ havnen. Virksomheden omfatter Han­ delsvarer Elektropletvarer en gros, elektropleterede Skeer og Gafler, samt Bestikvarer en gros.

Akts. A. Buntzens Eft. Papirvarefabrik.

Antoni Jensens Forretning i Frederiksborggade 36, blev grundlagt 1894 i Flensborg men ophævedes i Aaret 1905 paa Grund af den i sin Tid saa meget omtalte Flagsag. Antoni Jensen, der ejede Ejendommen i Flensborg, Nørregade

Fra Dansk Skefabrik.

Antoni Jensens Forretning i Flensboig. ■94—96, nedlagde Protest mod tysk Flagning paa sin Ejendom og i den Anled­ ning blev hele hans Personale, der alle var danske Undersaatter, udviste. An­ toni Jensen fremlejede da sine Forretningslokaler og etablerede sig i København i Aaret 1905 i Frederiksberggade 2 i Herreekvipering en detail, men flyttede 1910 til Frederiksborggade 36. Antoni Jensen beskæftiger 7 Mand. Genforenings- -aaret 1920 overtog Antoni Jensen atter sin Forretning i Flensborg.

Antoni Jensens Forretning i København. - 4 3 -

Fra Nordisk Kartonagefabrik. Nordisk Kartonnagefabrik, Langebrogade 6, grundlagdes i Marts 1918 afr d'Herrer H. J. Olsen og J. R. Thøgersen, og er efter førstnævntes Død overgaaefc til Thøgersen. Firmaets smukke og stilfulde Kartonæsker, Reklameartikler i Pap og Kar-

Fra Nordisk Kartonagefabrik. - 44 -

ton o. s. v., udførte i flerfarvet litografisk Tryk, finder stedse større Udbredelse ikke alene i Danmark, hvor de fleste førende Fabriker i Chokolade, Tobak, Sæbe, Vaskemidler o. s. v., tælles blandt Kartonnagefabrikens Kunder, men ogsaa i Norge har Firmaet oparbejdet et betydeligt Marked for sine Varer. Nordisk Kartonnagefabrik, eller » Nakafa«, som er Fabrikens Bomærke, ind­ tager med sine moderne Indretninger en smuk Stilling blandt vore førende Fa­ briker i Papernballage-Branchen. Firmaet C. M. Petersen & Søn, Lykkesholmsallé 22—24, er grundlagt 1878 paa Bernstorfsvej 6, under beskedne Forhold. — Virksomheden har siden stadig været i Udvikling — udvidet 1890, 1899, 1914 og 1917 —, hvilket først og fremmest skyldes C. M. Petersens energiske og dygtige Arbejde. Virksomheden omfatter nu specielt Kunstsmede-Arbejde af Gelændere, Gitterdøre, brandfri Jern-

Kunstsmedearbejde udført af C. M. Petersen & Søn.

45 -

—

Fra Firmaet C. M. Petersen & Søn.

asbestdøre og Tarifdøre, og desuden alt Arbejde indenfor Branchen. — I 1915 indtraadte Sønnen, Oscar Hjalmar Petersen, i Firmaet, efter at være udlært hos Faderen, fik denne tilkendt Sølvmedaille for udført Svendestykke. — I 1918 afgik Sønnen ved Døden. — Firmaet udfører Arbejde efter enhver Tegning og har

Interiør fra Smedien hos Firmaet C. M. Petersen & Søn. — 46 -

Opført at Osvald J. Petersen, udført forskellige Arbejder efter Tegninger af vore mest kendte Arkitekter. — Endvidere foretager Firmaet Indhegninger af Haver og Opsætning af Markgittere. Firmaet har lavet Kunstsmedearbejde til Nordisk Genforsikring, 1 Port til St. Kongensgade 14, 1 Jærndør til Gravmælet paa Grevskabet Einsidelsborg paa Fyn, 1 Jerndør til Frederiksberg Elektricitetsværk og forskellige større Institutioner. I Juni 1919 indtraadte Smedemester Frederik Aastrup Helms som Med­ indehaver af Firmaet. Helms har udlært hos M. H. Jæger i Aarhus og er tildelt Broncemedaille for Svendestykke (en Pengeskabslaas). Helms har i mange Aar arbejdet som Svend i Firmaet, inden han indtraadte som Medindehaver. Osvald J. Petersen har drevet Forretning som Murermester og Skorstens­ bygger siden 1904 med Bopæl, Valhøjsvej 18, Valby. Petersen har gjort Repa­

ration og Bygning af Dampskorstene til sin Speci­ alitet og beskæftiger gennemgaaende 5 Mand, der er særlig indøvede i dette Arbejde; foruden beskæftiges til Stadighed ca. 10 Mand til andet Arbejde, bl. a. Indmuring af Dampkedler og Ovne. Blandt Skorstene, som Petersen har opført, kan nævnes for Københavns Kommune og Belysningsvæsen, Burmeister &. Wain, Kommunehospitalet, Polyteknisk Læreanstalt, Maskin- fabriken »Atlas«, Flydedokken, De danske Sukker­ fabrikker, Valværket, Bardings Farverier, Bing & Grøndahl og mange flere overalt i Danmark. Ialt har Petersen opført ca. 500 Skorstene her i Landet.

Osvald Petersen.

— 47 —

American House ved A. Gliickstadt. American House ved A. Gliickstadt, Aaboulevarden 26, grundlagdes 1905 -■paa Hollændervej 9 og omfatter saavel en gros som en detail Salg i Herreekvi- peiing og Herrelingeri; senere, 1916, henlagdes Forretningen til Nørrebrogade .24, men knapt Aaret efter erhvervede A. Gliickstadt Ejendommen Hj. af Blaa-

gaardsgade og Aaboulevarden, hvor Forretningen nu drives og staar overfor en betydelig Udvidelse. — Ved Virksomheden beskæftiges 7 Personer. P. W. Jacobsen & Søns Forretning er grundlagt 11. Oktober 1824 af P.

W. Jacobsen, der i 1829 flyttede til København. I I860 døde P. W. Jacobsen, og hans Enke fortsatte Forretningen til 1861, da indtraadte Sønnen, I. G. Ja­ cobsen. - Forretningen omfatter Trælasthandel og har særlig Import af svensk og finsk Træ. Til 1833 omfattede Virksomheden udelukkende Kolonialhandel. Derefter til 1863 ogsaa Skibsproviantering og Trælast, og nu udelukkende Træ­ last en gros. — 49 — 4

Firmaet Andersen & Meyers Fabrik.

50 —

-

Firmaet Andersen & Meyer, Badstuestræde 18, grundlagdes 1. Marts 1899 af Carl Andersen og Otto Meyer. I 1909 udtraadte Carl Andersen af Firmaet. I 1912 oprettedes en Afdeling for Lysreklame under Firmaet A/S. Brødr. Kjeld- gaard. I 1915 oprettedes en Fabrik for elektriske Masseartikler, saasom Ventila­ torer, elektriske Maaleinstrumenter samt Presgods i Hvidmetal. I 1912 paabe- gyndtes Bygningen af Nordvestsjællands Højspændingsværk, som fuldførtes i 1915 og blev indtil 1918 drevet af Ingeniør Meyer, hvorefter dette blev overdraget til et Andelsselskab. Ingeniør Meyer er Eneindehaver af Firmaet Andersen & Meyer. Firmaet paatager sig Installationer af enhver Art og har i den forløbne Aarrække udført mange store og betydningsfulde Arbejder, af hvilke kan nævnes:

Fra Carl Jensens Pianofabrik. Rigshospitalet, Kommunehospitalet, Øresundshospitalet, Ribe Amtssygehus, Aal­ borg kommunale Ledningsnet, Københavns ydre Distrikters Ledningsnet, Tavle- anlæg i Frederiksberg Elektricitetsværk m. m. Endvidere kan nævnes Tuborg Fabriker, De forenede Skotøjsfabriker, Goldschmidt & Nordholm, Kroneøls-Bryg- geriet o. s. v. samt Grevskaberne Lerchenborg, Knuthenborg og mange Herre- gaarde, f. Eks. Birkendegaard, Torbenfeldt o. s. v. Ligeledes er udført alle Husinstallationer og Ledningsnet i Byen Charlotte Amalie paa Set. Thomas. Firmaet Andersen & Meyer maa derfor anses for et af de førende indenfor sin Branche. Firmaet beskæftiger under normale Forhold ca. 200 Personer. Firmaet Carl Jensens Sønners Pianofabrik, Vesterbrogade 70, grundlagdes i 1868. Begyndelsen var meget beskeden, men efter kort Tid blev det nødvendigt at foretage en større Udvidelse paa Grund af den stadigt voksende Kundekreds.

51 —

4 *

—

I 1911 overtoges Virksomheden af Sønnen Julius Jensen, der nu er Eneindehaver af Firmaet. Virksom­ heden, der har Fabrik i Set. Hansgade 9, hvor der fremstilles ca. 100 Instrumenter om Aaret, forhand­ ler kun sin egen Produktion. Skotøjsmagasinet »Den forgyldte Støvle « ved J. P. Larsen i Reventlovsgade 14, blev grundlagt i Col- bjørnsensgade 15, som Skotøjsforretning for Haand- skomageri, og senere optoges Salg af Fodtøj en de­ tail. Aar 1918 henflyttede Forretningen til sit nuvæ­ rende Domicil. Forretningen har været i stadig Udvik­

ling og har i Aarenes Løb skabt sig en stor og solid Kundekreds overalt i Byen. I. P. Larsen er Næstformand for Vesterbro og Frederiksberg Skomager­ forening og Formand for Skomagerlaugets Repræsentantskab.

J. P. Larsens Forretning.

Fra N. Carnøs Fabrik. N. Carnøs Fabrik er grundlagt 1858 af L. Koppel. Virksomheden omfatter Fabrikation af Tekstil. 1916 overtog N. Carnø Fabriken, som ved hans Død over­ toges af hans Søn, S. Carnø. Salgsomraadet er Danmark med Fabrikation ar godt dansk Bomuld og engelske Manufakturvarer, Forklæder, Skjorter o. 1. Fabrik­ ken, der har Kontor, Lager og Fabrik i Elmegade 5, beskæftiger ca. 100 Personer.

Fra N. Carnøs Fabrik.

53 -

—

Knud Nielsen & Co.s Forretning.

Knud Nielsen & Co., Falkonerallé 44—46. I Foraaret 1914 aabnede Knud Nielsen under Firmanavn Knud Nielsen & Co. K. Nielsen havde i en Aarrække arbejdet i det kendte Konfektionsfirma N.

Interiør fra Knud Nielsen & Co.s Forretning. — 54 -

L ivsforsikiingsselskabet „D anebroge“. P. Thomsen. Forretningen begyndte under ret beskedne Forhold og beskæfti­ gede ved begyndelsen kun 3 Mennesker. Forretningen driver Handel med saavel Herre- som Dame-Konfektion, baade bestilt og færdigt. Firmaet er installeret i hele Stuen, hele 1. Salen og 5. Salen, og beskæf­ tiger nu 30 Mennesker. Endvidere forefindes store Lagre af Klæde og et betyde­ ligt Udvalg i Bornekonfektion. Forretningen er i Aarenes Løb oparbejdet betydeligt og tæller nu mange faste og solide Kunder. Livsforsikringsselskabet »Danebroge « er stiftet i 1906 som Aktieselskab. — Selskabets Aktiekapital er 300,000 Kr., fuldt indbetalt. Selskabet tegner Forsik ringer paa Liv og Folkeforsikringer og alm. Forsikringer. Selskabet er beliggende paa Sølvtorvet.

Bagermester Bestes Eftf.s Forretning er grundlagt 1761. I 1908 overtog Bagermester Kotelmann Virksomheden. Virksomheden omfatter Bageri og Con- ditori samt Bestillingsforretning. I Bageriet er indstalleret nye og tidssvarende

Aug. Bustes Eft. G. Kote.mann.

Maskiner. Forretningen er Leverandør til flere store Virksomheder og Restaun tioner. Den beskæftiger ca. 25 Personer. Virksomhedens Domicil: Østergade 10.

56 -

—

Interiør fra M. L. Andersens Rammefabrik. Firmaet Rammefabrikken »M. L.«, Nørrebrogade 32, er grundlagt af Fa­ brikant M. L. Andersen i Aaret 1904 i Elmegade 10, under beskedne Forhold,, men ved Andersens Energi og Dygtighed udvidede Forretningen sig hurtigt og gik over til en gros Salg. — M. L. Andersen var den første, der førte Rammer

Interiør fra M. L. AnJer9eus Rammefabrik. —157 ^—

Interiør fra M. L. Andersens Kontorer. frem til Salg hos Galanterihandlerne. — I 1908 flyttede Virksomhederi til Holte- -gade og var udelukkende en gros Salg, her forblev Virksomheden til 1916, da den overflyttede til sine nuværende Lokaler, Nørrebrogade 32. Firmaet optog .allerede i 1910 Eksport til Sverrige og Norge, og udvidede denne i 1915 til og-

Interiør fra M. L. Andersens Kontorer.

58 —

-

saa at omfatte England, Holland og Rusland, senere har Firmaet ogsaa optaget Eksport til Australien, Nord- og Sydamerika. Virksomheden er indrettet med moderne Maskiner og beskæftigede i 1916 ca. 150 Personer. Fabrikken fabri­ kerer Rammer af alle Arter og Faconer. 1910 grundlagde Slagtermester Samson Forretningen, Hj. af Isafjordsgade og Njalsgade. 1920 overtoges denne af Slagtermester S. Sørensen, der hidtil har ført Forretning i samme Branche paa Amagerbrogade 145. I den Tid Sørensen

Samsons Eftf., S. Sørensen.

iar haft førstnævnte Forretning, har han forandret en Del paa samme ved Mo- lernisering o. 1. Forretningen omfatter Salg af Okse, Kalve og Lammekød, samt :læsk. Firmaet A. Ekmann & Co. er grundlagt af Fabrikant A. Ekmann iManu- akturhuset i Frihavnen 1886. Virksomheden omfatter Handelsartikler: Elek- ropletvarer en gros. Forretningen begyndte under ret beskedne Forhold, men har Tidens Løb udviklet sig til at gøre en betydelig Omsætning paa de skandina­ viske Lande, saa det har været nødvendigt at bygge Fabrik. Møbelfirmaet Holm og Larsen, Falkonerallé 46, København, er grundlagt 1. Dktober 1895 af P. Holm og C. Larsen under meget beskedne Former men ud­ vikledes hurtig. 1899 henflyttedes til Ejendommen Falkonerallé 46 1915 ombyg­ gedes Ejendommen og indrettedes fuldstændig til Møbelmagasin. Vnksomhede — 59 —

Møbelfirmaet Holm & Larsen. omfatter Fabrikation og Salg af Møbler i alle Stilarter, som forhandles og for­ sendes over hele Landet. 1911 udtraadte C. Larsen af Firmaet, hvorefter dette fortsattes uforandret med P. Holm som Eneindehaver.

Fra Firmaet Holm & Larsen.

60 —

-

O. Madsens Forretning. — 61 —

P. Holm.

O. Madsen.

Fabrikant F. C. Jacob, Hauserplads 14, grundlagdes 1876 paa Nørrevold. 1890 henflyttedes Firmaet til sine nuværende Lokaler, Hauserplads 14. Firmaet fremstiller Apparater og Glasinstrumenter til videnskabeligt og teknisk Brug samt Termometre i samme Øjemed. Firmaet har saa at sige forsynet næsten alle Lande med deres Fabrikata, ligesom vore Videnskabsmænd samt alle viden­ skabelige Institutioner herhjemme. Ligeledes har Firmaet haft Leverancen til Amundsens Nord- og Sydpolsekspeditioner. 1. Jan. 1919 fratraadte F. C. Jacob- og overdrog da Firmaet til sine Sønner Poul og Bruno Jacob, som fortsætter Fabriken uforandret. O. Madsen, Adelgade 5—17, har grundlagt sin Møbelforretning i Oktober 1917 i Ejendommen, Adelgade 17, men paa Grund af Forretningens betydelige Fremgang har Madsen set sig nødsaget til at købe Ejendommen, Adelgade 5, og har der indrettet sin Hovedforretning med Møbler i Ejendommens 4 Etager under Firmanavn »Møbler i Hele Huset«. Forretningen fører til Stadighed et rig­ holdigt Lager af moderne Møbler i alle Stilarter.

Paul Jacob.

Bruno Jacob.

De nuværende Indehavere af Firmaet F. C. Jacob.

— 62 —

Fra Firmaet F. C. Jacob.

Fra Firmaet F. C. Jacob.

63 -

— :

Firmaet Eiler & Marløes Virksomhed er grundlagt 1. Januar 1919 af Sølv­ smedene Eiler og Marløe. Forretningen omfatter Forarbejdning af alle Arter af .Sølvsmedearbejde. Arbejderne udføres efter egne Tegninger og Arbejderne sæl-

Fra Eiler & Marløes Sølvsmedie.

:ges en gros til vore største Etablissementer, samt betydelig Eksport til vore Nabolande Sverige og Norge. Hoveddomicil: Kattesundet 12.

64 —

—

Bagermester Valdemar Wciss begyndte 1892 sin Forretning paa Vandkun­ sten I 1909 overtog Bagermester V. Weiss sin nuværende Forretning, Rosen­ borggade 5. Virksomheden omfatter Bageri og Conditori med saavel Butiks- som

Bestillingsforretning. Fra en ret beskeden Begyndelse er Virksomheden arbeide. frem til at indtage en betydelig Stilling indenfor Branchen. Forretningen beskæftiger ca. 17 Personer.

5

65 —

-