KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

diskussioner om, hvor stor en luftmængde man skulle beregne pr. seng. Man var i komiteens program blevet stående ved iooo kubikfod pr. seng i de store fællesstuer og 1500 i eneværelserne. I forhold til luftmængden pr. seng i Almindelig hospital, hvor den gennemsnitlig var ca. 629 kubikfod, var tallene for Kommunehospitalet ensbety­ dende med en væsentlig forbedring, mens de i forhold til Frederiks hospitals 964 kubikfod pr. seng kun var lidt større. Den afgørende forbedring var imidlertid installe­ ringen a f et sindrigt ventilationsanlæg, som sørgede for, at luften hele tiden fornyedes ved indsugning a f frisk luft udefra. Direkte sammenligning mellem tallene for luft­ mængden pr. seng på de tre hospitaler kan derfor ikke foretages, da man på de to ældre hospitaler ikke havde andre muligheder for at ventilere end ved almindelig udluftning. Ventilationsanlægget, der var konstrueret a f professor C. G . H ummel , senere direk­ tør for Polyteknisk læreanstalt, var nøje forbundet med varmeanlægget. Professor Hummel havde efter magistratens anmodning påtaget sig at udarbejde et forslag til anlæggets indretning. Efter en studierejse i udlandet, som han foretog sammen med Chr. Hansen, udformede han anlægget, som leveredes a f firmaet Gamst & Lund. Mens alle sygestuerne opvarmedes ved hjælp a f kakkelovne, var der i alle korridorerne, opera­ tionsstuen og kirken indlagt varmerør, som stod i forbindelse med maskinhusets varme­ anlæg, der blev drevet a f en dampmaskine. Opvarmningen skete således på to måder: ved kakkelovne og ved et centralvarmeanlæg. Varmesystemet i sygeværelserne funge­ rede i korthed på følgende måde: I hver sygestue var midt i rummet opstillet en kakkel­ ovn, som foruden at opvarme stuen også indgik i ventilationssystemet. Under syge­ værelsernes gulv var indlagt zinkrør, som førte fra en åbning i ydermuren til kakkel­ ovnen. Gennem en støbejernsrist i åbningerne i ydermuren strømmede luften ind i rørene, som under kakkelovnen udmundede i kanaler i kakkelovnen, hvor den op­ varmedes og derfra sendtes ud i stuen fra kakkelovnens øverste del. Ved dette system tilførtes der således sygestuerne frisk luft, som, inden den strømmede ud i stuerne, blev opvarmet. Dette system ville dog ikke have været særlig virksomt, hvis det ikke havde været kombineret med et udsugningsanlæg. Langs skillerumsvæggene var der fra gulv til loft anbragt en udsugningskanal. Foroven under loftet og forneden bag ved hver enkelt seng var der i kanalen åbninger dækket a f riste, hvormed åbningsgraden kunne reguleres. Ristene foroven brugtes om sommeren, mens ristene bag sengene brugtes om vinteren. For at luften skulle kunne cirkulere, var der i maskinhuset opstillet en ventilationsmaskine, der bestod a f to centrifugalventilatorer eller viftebælge, som blev trukket a f en dampmaskine. Luften førtes gennem murede kanaler i væggene op på loftet og ind i store hovedledninger, der var a f zink og beklædt med træ udvendig. Disse ledninger, der begyndte som rør i størrelsen 18 kvadrattommer og endte som 42 34

Made with