KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963
Kommunehospitalet og vejen gennem glaciset uden for Nørreports ravelin mellem Øster Farimagsvej og Peblingebroen. Set fra hjørnet af Dosseringen og Baggesensgade. Fot. ca. 1865 . Bymuseet
kvadrattommer store rør, var ført hen til to murede skakter, der gik gennem alle bygnin gens etager ned i gården, hvorfra de gennem en underjordisk, muret ledning med en diameter på 5 fod førtes ind i maskinhuset. Ventilationsmaskinens kraftige vifter dannede vacuum i ledningerne, og luften sugedes herved ind i en ventilationsskorsten, der var anbragt uden om dampmaskinens skorsten, hvorved der fremkaldtes yderligere lufttræk. Dette ventilationssystem fungerede imidlertid kun tilfredsstillende, når dampma skinen var i brug. Om natten, når dampmaskinen stod stille, måtte luften ved egen kraft bevæge sig gennem ledningerne til et par trækskorstene, hvorfra den førtes ud over hospitalets tag. For at dette system kunne fungere, måtte et par klapper i træk skorstenene lukkes op hver aften, for så om morgenen atter at blive lukket, så hoved ledningen blev tæt tillukket. Udluftningen var imidlertid i allerhøjeste grad dårlig om natten, og for at bøde på systemets mangler måtte vinduer og trækruderne i korrido rerne lukkes op. Set med datidens øjne var den luftfornyelse, ventilationsanlægget kunne præstere, tilfredsstillende. I 1868 foretog varme- og ventilationsingeniøren C h r . K rarup kon trolmålinger a f anlæggets ydeevne. Han kom til det resultat, at luftfornyelsen pr. patient androg 2500 kubikfod eller 77,2 m3 i timen, et tal, der sammenlignet med andre 35
Made with FlippingBook