KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

europæiske hospitaler må siges at ligge relativt højt. I Frankrig anslog således den berømte ventilationsekspert general M orin , at 60 m3 måtte sættes som minimum. Krarup mente dog, at dette tal var for lavt, og at man måtte kræve ca. 100 m3 og endda 150 m3 for kirurgiske patienter. I sin erklæring om ventilationssystemet udtalte han, at man, da hospitalet blev bygget, havde bestræbt sig på at gøre luftfornyelsen så fuldkommen, som det efter erfaringen på dette tidspunkt var muligt, og at udsugningen af luften ved hjælp a f en ventilator i stedet for ved en skorsten var et meget væsent­ ligt fremskridt. Den alvorligste mangel var, at systemet kun fungerede om dagen, når dampmaskinen arbejdede, og han tilrådede derfor at lade dampmaskinen gå uaf­ brudt dag og nat. I 1869 anskaffedes endnu en dampmaskine, hvorved Krarups for­ slag kunne gennemføres. Belysningen a f sygestuer og korridorer på hospitalet skete ved gas, som leveredes fra det kommunale gasværk, der var taget i brug i 1857. På hver sygestue var der to gasblus. Det ene blev slukket klokken otte om aftenen, mens det andet på dette tids­ punkt blev skruet ned, men først slukkedes klokken ti. Gasforbruget lå på 2 - 2 1 /2 million kubikfod pr. år (ca. 60-75000 m3) og kostede 6-7000 rigsdaler. I 1866 for­ søgte man at formindske gasforbruget ved at anskaife patentgasbrændere og opnåede også en betydelig besparelse, men gasforbruget var fortsat stigende på grund a f hospi­ talets store belægning. Fra 1. oktober 1869 indførtes natventilation som foreslået a f Krarup, hvilket medførte yderligere stigning i gasforbruget, men udgifterne til belys­ ning var stadigvæk små i forhold til de samlede årlige udgifter til hospitalets drift. T il belysningen brugtes foruden gas også olie og vokslys samt belysningsvædske, som brugtes til tænding a f gasblus i gårdene og på gangene. Foruden de allerede omtalte tekniske installationer kan det nævnes, at transporten af mad og patienter kunne ske pr. elevator, idet to »Ophisnings-Mechanismer« var monteret i midtpartiet. Ganske vist skulle de bevæges ved håndkraft, men de må dog have lettet transporten betydeligt, og de beundredes da også meget a f samtiden. Byggearbejdet, der var blevet påbegyndt i sommeren 1858, skred rask fremad. Den 1. september 1860 kunne man holde rejsegilde, og i 1861 var arbejdet så langt fremme, at en komite, der havde til opgave at tilrettelægge en industri-, håndværks- og landbrugsudstilling, forespurgte, om den måtte benytte hospitalet som udstillingslokale, inden det blev taget i brug. Dette blev naturligvis afvist. I efteråret 1863 stod hospitalet færdigt. Den 2. september beså kong F rederik V II hospitalet, og de følgende fjorten dage var der offentlig adgang, så enhver interesseret kunne tage hospitalet i øjesyn. Den 19. september blev hospitalet taget i brug for patienter ude fra byen, og den følgende dag begyndte overførelsen a f patienter fra Almindelig hospital. 3 6