AdmiralCCZahrtmann

S Ø T O G T E R 57 nen ved Bordet, hvor jeg maatte forlade den elskværdige Bettys Side og Fronten af et Batterie Champagne Flasker for at sætte mig paa Vognen og kiøre til Lübeck. Jeg var her i Kiøbenhavn d. 7., endende saaledes min fire Aar lange Reise [i fransk Marinefart]. Der er jo ingen Tvivl om, at vore Skibe i det Solide er ligesaavel equiperede som alle andre, men det giør mig ondt at see dem saa langt tilbage i alt, hvad der hedder Smag, og af de Indretninger, som forener Comoditet med Nytte og et smukt Udvortes. Jeg veed jo nok, at man neppe er Sundet ude, før man alt begynder at pynte, men hvorfor er vor Holm saa urimelig stiv og reglementsmæssig, hvorfor vil man aldeles ikke gaae frem med Tiden??“ Ikke een Maaned senere udtalte Steen Bille skriftligt paa Fransk for C. H. Donner sit Ønske om at turde ægte hans Datter, „la char­ mante, 1 aimable Betty“ . Han fik Afslag hos Faderen, kom igien og blev endeligt afvist. Herom skrev han 6. Febr 1826 til Zahrtmann: „Gode Ven. I mit forrige Brev gav jeg Dig en Artikkel angaaende den smukke elskværdige Betty Donner. Nu vel min Ven, jeg har al­ deles slaaet den Ting af Hovedet. Jeg sørgede for at lodde Farvan­ det; jeg fik de allerbestemteste Efterretninger, at jeg vilde faae en Refus under Paaskud, at Faderen ikke vilde gifte sin Datter i en soidisant høiere Stand. Ordene Adelsmand og Roturier kom for i Svaret. Er det Dig, der er i Veien, gode Zahrtmann, ønsker jeg Dig af mit ganske Hierte tillykke. Jeg har da ogsaa, Gud skee Lov, faaet en lille Portion Soliditet med Aarene, og naar jeg saa let glemte den Historie og trøstede mig grumme gesvindt, var det, fordi det vel snarere var mine Forældres Ønske, der understøttede en Øiebliks Inclination, end en stadig Passion.“ Og 28. Febr.: „Jeg var tilfreds, jeg havde Dig herhiemme, gode Z., det er ogsaa løier- lig, at vi to aldrig skal faae Lov at blive nogentid sammen. Jeg har giort en Liste paa 150 Venner og Veninder, som Fader og Moder bede sammen til Onsdag Aften; der vilde jeg nu ogsaa, Du skulde været med som en skrap Dandser. Nei, der veed jeg nok Du ikke vilde figurere, men derimod naar Du havde været der, og Du saa kom til et lille Vennelag paa 8 å 10 Couverter nogle Dage efter, saa vilde Du figureret, og vi skulde ret dygtig have leet sammen, thi Bemærk­ ninger veed jeg Du kan giøre trods nogen. Mine Forældre hilse Dig paa det venligste. Adieu. Din hengivne Ven Steen Bille.“ I Bille kunde Zahrtmann ikke se nogen alvorlig Medbejler; men andre Rygter fra Altona kom ham for Øre. Nehus skrev 28. Okt. ^ 2 5 : „Da De vil vide Alt, hvad der angaaer Beta, saa skrev jeg Dem ogsaa et Rygte, at hun skulde være forlovet 1) med Bauer, 2) med Danneskiold, som jeg imidlertid strax angav som noget urimeligt. Nu leer jeg, Gud skee Lov, af det, men De kan troe, jeg blev allarmeret. Jeg var meget nedslaaet, og Nætterne vare næsten værre end Dagene, Deres hele Stilling laae mig klar for Sjælen, og jegi maatte saa bebreide mig for Deres Tab, thi det var mig, der med saa megen Bestemthed flere Gange sagde til Dem: Førend