AdmiralCCZahrtmann

S Ø T O G T E R 59 drig har befunden mig bedre. Jeg ville ei undlade at benytte denne Ledighed at tilskrive Dig for at takke Dig for Din Deeltagelse, uagtet jeg derved bryder et Løvte, jeg allerede gjorde ultimo Au­ gust, nemlig ei rneer at skrive til Kiøbenhavn, et Løvte fremkaldt ved min ubehagelige Stilling med min Chef, hvilken jeg ei ville have Ord for at have udbasuneret. Jeg regner ham det ei meget til Onde, da jeg anseer det for Følgen af physisk Svaghed . . Jeg har i et Brev til [Søsteren] Mariane betroet mig til hende; en Troe eller Overtroe, hvad Du vil kalde det, giorde, at jeg ansaae det gavnligt for min Sag, naar et ædelt, dydigt, mig hengivent qvindeligt Væsen bad til Himlen for mig om Held og Lykke, og derom bad jeg Ma­ riane . . . . Naar Du henvender Dig til Kammerjunker Fritz Ox- holm, der med sidste Paket gik herfra, saa kan Du faa Details om mig herfra, da vi have levet sammen. Jeg lever her i Land saare behagelige Dage, da jeg omtrent har ligesaa mange Venner som Be- kiendtere; et stort Savn vil det blive mig, naar Scholten til For- aaret gaaer til Europa, Min gode Broder, det var mig altid kiært at see Dig, men aldrig vil det have været mig mere, end naar Du ved vor Ankomst ultimo August kan komme ombord og sige mig: Hun er endnu frie.“ Den nævnte Broder Johan Henrik Zahrtmann var theologisk Kandidat siden 14. Jan. 1822 og blev i Jan. 1824 Overlærer ved Søetatens Skole i Nyboder. Faderen skrev om ham: „Henrich er ellers nu bleven en heel Friskfyr, tutto Cavaliero, der paa Ballerne strax engagerer Damer for den heele Nat, og Damerne invitere sig selv til Gjest hos ham. Hvem skulde vel have drømt derom? Imid­ lertid er han vel tilfreds; han er Embedsmand uden at trykkes ved Skatter, og han er Huusbesidder uden at vorde straffet paa Pungen ved Stormene“ . I Søskendkresen kendtes godt „den Zahrt- mannske Meningsfasthed“ hos Brødrene, „dog ved Mænd kan sligt uddannes til noget høist Elskværdigt“ . Ved sin Tiltræden havde Hen­ rik Z. et skarpt Sammenstød med Admiral Sneedorff, hvorfor hans Broder skriftligt satte ham i Rette; han svarede med, at Sneedorffs Tale til ham havde været som til en Tigger. Om Skolen skrev han 23. Nov. 1825 til Broderen i Vestindien: „Jeg havde da forleden den Ære at examinere for hans Majestæt. Det gik meget godt, og han lod til at være meget vel tilfreds. I hans Suite manglede Biilow og Abrahamson. Den første pleier regelmæssig at komme hver Gang og, medens Kongen er hos mig og min Naboe, at opholde sig hos min Lærerindes smukke Datter. Abrahamson troede jeg aldrig ude­ blev, hvor Gjenstanden var Undervisning, især den indbyrdes, som han og kan faae nok af hos os.“ 4 - Fra Vestindien førte Premierlieut. Zahrtmann Briggen St. Jan den lige Vej hjem til København, hvor Togtet sluttede 8. Sept. 1826, og hvor Henrik Z. kunde modtage ham med de Ord: Hun er