HolteD'Angleterre_1755-1925

HOTEL D ' ANGLETERRE

*

sin Plads i Teatret med de Ord. „Lad mig komme ud; dette er jo ikke Dans, det er Galskab!" Pepita boede paa Hotel d’Angleterre, og i Vinduerne i de Væ­ relser, der var stillet til hendes Disposition, prangede hver Dag et Udvalg af de Buketter, som hendes mange Tilbedere (Pepitama- nerne, som Folkevittigheden havde døbt dem) havde tilkastet hende. Hver Aften stimlede Folk sammen udenfor Hotellet for at faa et Glimt at se af Pepita, naar hun kom kørende dertil fra Casino; Torvet var da som et Hav af Mennesker, der jublende udraabte deres „Eviva Pepita!" Det var en fuldstændig sydlandsk Stemning, der havde bemægtiget sig det ellers saa nøgterne København, og naar Folk havde udtordnet det ene „Eviva" efter det andet, maatte Pepita vise sig paa Hotellets lille Altan, hvor hun takkede med viftende Tørklæde og Fingerkys. Femfjerding Aar senere, i Januar 1860, var Torvet foran Ho­ tellet ogsaa en urolig, bølgende Menneskeskare; da var det dog ikke en begejstret, men en indigneret Mængde, der blev drevet af­ sted under susende Slag af Husarernes flade Klinger og Politi­ betjentenes Stokke. Aarsagen til dette Indhug var den stadig stigende Misfornøjelse med det Grevinde Dannerske Regimente, det, der havde affødt, at Ministeriet Rottwitt var blevet dannet den 2den December 1859. Datidens Skandalepresse havde ophidset Stemningen mod Grev­ inden, og det var som talt ud af mange Københavneres Hjærter, da Erik Bøgh (forøvrigt til liden Ære for denne) i sit Lystspi! „Grevinden og hendes Søskendebørn", som opførtes første Gang den 8de December, lod en af Stykkets Personer synge om Grevinde Dubarry:

Jeg hader den, som steg fra Dybet, bedækket med et Lands Foragt — som nu behersker hele Krybet ved stjaalet Guld og ranet Magt — som fræk fortrænger, hvad vi ejer af hædret Navn og ædelt Blod, og med en Skare lydige Lakajer en Skanse slaaer om Tronens Fod.

1 7 5 5 * 1925

94