CajusCassiusTikøb_1922

— 64 — ikke havde jævnet med Jorden, fordi de havde haft alvorligere Ting at tænke paa, og saa maaske, fordi det i sig selv var saa latterligt og nichtswiirdigt, at det næsten var for megen Ære at gøre det gamle Stads, om man rørte ved det, endsige rev det ned, det kunde jo se ud, som var man bange for det gamle Spøgelse. „Men kære gamle Ven,“ sagde jeg, „hvor kan du dog tale saadan; ved du ikke, at Familistéren er noget af det højeste og fineste, vi har, noget, jeg kunde sige næsten helligt og saa tillige noget uhyre p r a k t i s k — ja, du ler, men jeg er ikke bange for at gentage p r a k ­ t i sk, f o l k e l i g t , selvfølgelig ikke saa sublimt som i Frederik V I ’s Tid, men dog anset, meget anset og meget fornemt og som sagt tillige folkeligt og saa ubeskriveligt eftertragtet af alle uden Undtagelse, af So­ cialdemokraten og Radikaleren lige saa meget som af Højremanden og Venstremanden, af Bonden ligesaa meget som af Godsejeren, af Videnskabsmændene og Skøn- aandeme ligesaa meget som af Tosserne. Husk paa, vi lever i en materiel og snusfornuftig Tid, hvor der ingen Ungdom er, men hvor man fra sit 14de Aar lægger Planer om, hvorledes man kan komme ind i en lille betrygget Stilling, i en pensioneret Stilling, og hvor man lige fra Barnealderen belæres om, at det gælder kun om at opnaa et L e v e b r ø d og at komme til at hør e me d t i l S e l s k a b e t , til de ansete Mænds Fagfor­ ening.“ Cajus var forarget og irettesatte mig for min Mangel paa Tro paa Idealets Magt. „Naa,“ sagde jeg, „lad os ikke trættes om den Ting, lad os spadsere hen og se Bygningen baade udvendig og indvendig og lad os kigge lidt paa Beboerne og paa de Lejesøgende.“ Og Cajus gik med mig og opsatte Besøget paa Raadhuset og i Ministeriet til senere. „Lejesøgende, siger du,“ sagde