CajusCassiusTikøb_1922

— 65 — Cajus, „hvad mener du med det; er det i Nutiden kommet saa vidt, at man endogsaa s ø g e r at komme ind i den Kaserne?“ „Ja, jeg siger dig jo, man aspirerer dertil fra man er 14 Aar, men man kommer der ganske vist ikke før i en ret moden Alder, jeg mener alminde­ lige Mennesker kommer der ikke før, men er man Over­ menneske, saa kan man naturligvis komme der allerede som ung.“ Og vi spadserede hen og saa paa Bygningen. Ejen­ dommelig er den og gammel. Christian V opførte den, og Christian V I og hans Søn byggede et mægtigt Stykke til. Derfor er baade Renæssancen og Rococcoen repræsen­ teret. Saa udvidede Frederik V I den i folkelig, men dog konservativ Aand, og senere Konger har bygget Stumper til, saa Bygningen ved de allernyeste Udvidelser — der har været nødvendige paa Grund af den enorme Tilvækst af Lejere — er blevet noget skæmmet, men det er ligesom med at bygge ny Kapeller til Roskilde Domkirke, det skader Stilen, men det er nødvendigt for de Familier, som skal stedes til Hvile dér. Foran os gik et ungt, aabenbart nygift Par. Det var tydeligt at, som det hedder i Skifteretssproget, „ingen af dem har været i noget andet Ægteskab end i det med hinanden indbyrdes“ . Vi vilde af Nysgerrighed gaa rask til for at se en saadan Sjældenhed som et første Ægteskab med Premierekærlighed, men vor Taktfølelse sejrede, og vi holdt os i passende Afstand, saaledes at vi kunde høre det meste af, hvad de sagde. Var det Chr. Winther eller Aarestrup, den unge Mand citerede? Jeg kunde dog ikke høre det, men nu standsede de Arm i Arm ved Ind­ gangen til Familistéren, og da vi jo skulde samme Sted hen, gik vi rask til og lod, som om vi vilde bese de gamle Mure lidt nøjere. I spændt Forventning lyttede Caju* Cassius Tikøb, 5