CajusCassiusTikøb_1922

— 66 — vi og hørte den unge Hustru læse den opslaaede Tavle om ledige Lejligheder i Familistéren og hørte hende sige til sin Mand: „Aa, du, om vi kunde faa saadan en Lejlighed, selv om det kun blev i 6te Etage, en lille hyggelig Lejlighed paa Solsiden til vor unge Kærlighed, naar den bliver gammel, til at varme os, naar Idéen ikke længere kan varme os, naar vi er komne til den Alder, hvor man sætter Pris paa Bordets Glæder og paa Med­ borgeres Agtelse; ak, om vi dog kunde.“ V i gik ind ad Porten. Den stod vid aaben. Det var ikke saadan i gamle Dage, da var der stænget godt nok. Men en Portner er her dog endnu, og det er en pæn gammel Mand, som har været der i mange, mange Aar. Han har Titel af „Sekretær“ og er DM. Hans Udseende mindede i høj Grad om gamle Prins Ferdinand, og jeg fik senere at vide, at han troede paa Sjælevandring, under hvilken som bekendt et Menneskes Sjæl maa begynde forfra, helt nede i et af de ringeste Dyr for saa uendeligt langsomt at arbejde sig op gennem hele Skabningens Række. Han fortalte os da ogsaa straks, at han i et andet Liv havde været Prins blandt de Arkadier, men at han nu var reduceret til IX Nr. 13 „andre Sekretærer“ og langsomt maa arbejde sig op igen. Sekretæren var en meget meddelsom og meget bered­ villig gammel Mand, og han vilde med Fornøjelse vise os Familistéren. Her er 9 Etager, forklarede han, og en Masse Numre i hver, her skal jo være Plads for en stor Del af Nationen, baade de allerhøjeste og — de andre, baade de virkelig fortjente Mænd og — de al­ mindelige Snobber. Vi spurgte, om der var noget ledigt. — „Ja, her var jo altid noget ledigt,“ var Svaret, „i en saa stor Anstalt, det er klart.“ „Ja, men det er da ikke for Nutidsmennesker,“ sagde Cajus haanligt. „Jo, jo,“ sagde