545170396

8 6

havde Held med sig til at blive de enkelte store Konkurrenter kvit, som opstod i Slutningen af det 18. Aarhundrede. Da saaledes i Aaret 1*779 to engelske Mestre, Sadelmager Robert Kyel og Karetmager Tomas Swinton ankom til Kjøbenhavn og vilde nedsætte sig der som Frimestre, gjorde Lavet alt, hvad det kunde for at forhindre dem heri. Magistraten støttede Lavet og fraraadede indtrængende at bevilge Ansøgningen, da den var krænkende for Haandværkernes Næring og Fortjeneste, og de fremmede ikke vilde underkaste sig Lavspligterne, hvortil des­ uden kom, at det danske Karetarbejde ikke gav det udenlandske noget efter Hertil svarede Kommercekollegiet: »Denne Paastand bekræftes ikke af daglig Erfarenhed, thi der indforskrives en Mængde engelske Vogne, hvis Brug tiltager mere og mere; alene i Fjor indførtes 16 engelske Vogne, hvis Værdi var 9—10,000 Rdlr. og skønt nogle københavnske Mestre have raffineret deres Kunst, kunne de dog langtfra optage Konkurrencen«. Resultatet blev da, at det tillodes de to Englændere at nedsætte sig og efter at have taget Borgerskab at drive deres Profession som Frimestre ved Hjælp af det nødvendige Antal Svende og Drenge, uden Hin­ der, Indsigelse eller Tiltale fra Lavene. Sadelmagerlavet forsøgte vel i 1780 at forbyde en Svend at arbejde ved det engelske Ka- retmageri, under Paaskud af, at Kyel var rejst tilbage til England, men da Swinton fortsatte Forretningen, paadrog det sig kun en Irettesættelse derved. Den frimodige Tone, som er fremherskende i førnævnte Henvendelse til en høj Regeringsautoritet, er ikke noget særligt for Sadelmagerlavt. Vi træffer den atter og atter i dette Tidsrum hos talrige andre Lav, hvad der er et Vidnesbyrd om, at den fri­ sindede Retning, som var oppe i Tiden, ogsaa havde grebet Haandværkerstanden. At den kunde trænge til lidt Vækkelse er nu givet nok. I Aarhundreder igennem havde Haandværkerne fundet sig med stor Taalmodighed i alt, hvad der blev budt dem af Av- toriteterne. Enhver friere Rørelse havde i lange Tider været aldeles udelukket, og alt hvad Øvrigheden havde fundet paa af indskræn­ kende Foranstaltninger havde man taget mod uden at kny. Ethvert Spor af selvstændigt Liv hos Lavene var ganske udslukt. Intet Møde kunde holdes uden at man først havde spurgt Magistraten