HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Assistents Kirkegaard 111 vaanere derved befrygteligen vilde afholdes fra at lade de døde begrave paa Assistents Kirkegaard«. Ingen af disse Argumenter gjorde imidlertid Indtryk paa den strænge Erstatningsfondskomm ission, som for­ langte 6 Sk. pr. Kvadratalen, og Sagen blev derfor ind ­ anket til Kancelliets Afgørelse. Over for denne gjorde Komm issionen gældende, at det var unødvendigt at for­ høje Taksten for Gravsteder, da Kirkerne ved at betale 10.167 Rdl. for 163.000 Kvadratalen Jord vilde faa 20.375 Rdl. ind hver 20 Aar. Det vilde være et afgørende Argu­ ment for at afgive Jorden gratis, hvis Betalingen for Begravelser tilfaldt Stadens Kasse, men da det var Kir­ kerne, der havde Fordelene herved, maatte de ogsaa be­ tale for den. Men endelig var Stadens Jordejendomme den vigtigste Kilde, hvorved Komm issionen saa sig i Stand til at udføre sin Opgave, og den kunde derfor ikke være enig i, at Jorden skulde afleveres gratis, men kunde dog efter Omstændighederne gaa med til at sælge den for den m indste Betaling, som gives for Jord, nem lig 4 Sk. pr. Kvadratalen. Dette Tilbud greb Kancelliet, og ved Skr. af 17. Juli 1802 meddeltes en kgl. Resolution, hvorefter Kirkerne skulde betale 4 Sk., og den Bekostning, som medgik hertil samt til Opførelse af en Mur omkring hele Styk­ ket, Gravning af en Grøft m. v., skulde udredes forholds­ vis af de paagældende Kirkers Kapitaler. Allerede i 1802, altsaa flere Aar, før man naaede at faa Kirkegaarden anlagt og indrettet, var Trangen til Jord blevet saa stærk, at man maatte tage et mindre Stykke i Brug. Dette Stykke, som laa nærmest op til den gamle Kirkegaard i 60 Alens Bredde, kaldtes Interims- kirkegaarden og fordeltes mellem Sognene. I 1803 meldte den katolske og de tysk og fransk reformerte Menigheder sig som Deltagere i det nye An­ læg, og et Stykke paa 13.000 Kvadratalen blev afgivet