HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

De københavnske Hørkræmmere og Islandsk Kompagni 199 med mel1og kornvare i de daværende haarde aaringer og, oven i købet, tværtimod regeringens og de islandske em- bedsmænds erindring og protest, ført fra landet al den tør­ fisk, købmændene kunde overkomme, hvilket forhold kom­ missionen dømte saa meget strengere, som det var forbudt Islændingene at handle med andre end kompagniet. Saa- ledes havde kompagniet handlet imod oktrojens hovedhen­ sigt, nemlig landets forsyning med nødvendig vare, hvilken forsømmelse, efter sagens beskaffenhed, enten skulde med­ føre oktrojens ophævelse eller fuld erstatning for den for­ voldte skade, og desuden havde kompagniet handlet imod enkelte bestemmelser i oktrojen, hvorfor der var fastsat mulkt. Kongen kunde utvivlsomt faa kompagniet dømt, hvad enten han vilde nedlægge paastand paa oktrojens ophævel­ se eller dens efterlevelse samt fuld erstatning for dens m is­ ligholdelse. Paa grundlag af kommissionens betænkning re­ solverede kongen d. 16. maj 1757, at omendskønt der var aarsag at lade kompagniet tiltale til undgældelse for ok­ trojens misligholdelse, saa skulde det dog, hvis det vilde frasige sig handelen paa Island og Fimmarken fra udgan­ gen af aaret 1758, samt indtil den tid forsyne Island for­ svarligt efter oktrojen i henseende til de for handelen ind­ trufne besværlige tider, samt til den liden forringelse af kompagniets fortjeneste, som kunde foraarsages ved de nye indretninger i Island, ikke alene fritages for tiltale og straf, men tillige eftergives halvdelen af forpagtningsafgiften for aarene 1756— 58; dog bltev hertil føjet visse betingelser an- gaaende kompagniets pligter saavel overfor det islandske interessentskab, som et i Island nylig anlagt schæferi.1) Kompagniet tog imod dette tilbud, og gav afkald paa handelen fra nævnte termin, hvorpaa det traadte i likvida­ tion. Skønt kompagniet siden 1750 ikke havde tjent nær saa *) Lovsam ling for Island III, 232—34 og 277—83.