HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

198 Björn Iv. borolfsson ningstid, hvorved bl. a. bevistes varemangel paa flere havne, hvilket regeringen tog til følge, og befalede samtlige island­ ske sysselmænd aarlig at give de farende købmænd en om­ trentlig liste over de varer, som antagelig vilde behøves til deres respektive sysselers forsyning i det kommende aar, hvorefter kompagniet havde at rette sig. Dette hjalp dog ikke, idet kompagniet ikke var at formaa til at efterkomme sysselmændenes rekvisitioner, og i Island voksede nøden stadig, saa at folk døde i tusindvis af sult. I efteraaret 1756 sendte regeringen til Island to skibslad­ ninger mel for kgk regning, og d. 30. marts samme aar var der i København blevet nedsat en kommission, bestaaende af viceadmiral Fontenay, etatsraaderne Frederik Holmsted og Herman Lengerken Klocker, samt etatsraad og general- prokurør Henrik Stampe, for at undersøge og give beretning om saavel forholdet mellem det islandske interessentskabs fabrikker, eller de nye indretninger i Island, som disse fa­ briksanlæg gerne kaldtes, og kompagniet, samt om kompag­ niets handelsførelse i Island. Denne kommission afgav betænkning i foraaret 1757. Den kunde ikke indse, at det islandske interessentskabs pri­ vilegier eller dets virksomhed stred mod kompagniets ok- troj, mens de islandske fabrikker dog ikke kunde siges at tjene til kompagniets fordel, men snarest det modsatte, sær­ lig da det var interessentskabet tilladt at forhandle fabrik­ kernes produkter til indbyggerne i Island, hvorfor det i og for sig var rimeligt, at kompagniet fik noget af forpagt­ ningsafgiften eftergivet. Paa den anden side havde kom­ pagniet i flere henseender handlet imod oktrojen. Saaledes havde det jern, som i 1745 og 1746 var importeret til Is­ land, for det meste været en meget daarlig vare, og kompag­ niet havde heller ikke tilbørlig forsynet landet med tømmer til fiskebaade, ja, endog ikke til aarer. Den alvorligste over­ trædelse af oktrojen var dog, efter kommissionens mening, at kompagniet langtfra tilstrækkelig havde forsynet landet