HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

De københavnske Hørkræmmere og Islandsk Kompagni 197 handelen i hans syssel, hvorfor kompagniet forlangte, at han skulde drages til ansvar, men han blev tværtimod, d. 9. dec. 1749, forfremmet til landfoged i Island, hvilket em­ bede ingen Islænding før ham havde beklædt. Den nye landfoged opnaaede hurtigt en stærk position hos regeringen, og ved kgl. resolution af 4. jan. 1752 blev der bevilget et rigeligt tilskud af kongens kasse, samt givet kgl. privilegier, til et i Island, paa landfogedens initiativ, op­ rettet interessentskab til bedre bearbejdelse af landets pro­ dukter, særlig uld og svovl, ved fabrikker, som skulde an­ lægges der i landet.1) Kan det end siges, at regeringen var noget langsom i vendingen med hensyn til Islændingenes klager over kompagniet, saa tøvede den ikke med at under­ støtte interessentskabet, hvilket i en aarrække nød godt af regeringens rundhaandethed. Kompagniet derimod var in ­ teressentskabets og dets fabrikkers svorne fjende, og næg­ tede bl. a. at aftage de af fabrikkernes produkter, som man ønskede at eksportere, hvilket havde til følge, at landfoge­ den gang paa gang fik tilladelse til frit at forhandle inter­ essentskabets varer i København, hvad kompagniet hæv­ dede stred imod dets oktroj, men regeringen svarede, at dette ikke forholdt sig saaledes, idet kompagniet havde faaet varerne tilbudt til billige priser. Samtidig med denne strid indtraf der i Island det værste uaar, idet saavel landbruget som fiskeriet slog fejl, og den grønlandske is hjemsøgte landet. Skønt importen af korn- varer nu var noget større end før, var den langtfra tilstræk­ kelig under saadanne omstændigheder, og da der ikke tjen­ tes saa meget paa den islandske handel nu som før 1750, var kompagniet uvilligt til at ofre meget paa den. Landfoge­ den var stadig kompagniets hovedmodstander i Island, og paa hans initiativ blev der i 1753 paa 20 havne taget tings­ vidner om handelen i hørkræmmerkompagniets forpagt*) Lovsam ling for Island III, 98— 107.