HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

1 9 6 Björn Iv. borolfsson oktrojen paa den islandske handel prolongeret indtil sam­ me tids forløb.1) Handelen paa Finmarken havde længe ikke givet overskud, og den fik kompagniet overdraget uden for­ pagtningsafgift, men afgiften af den islandske handel blev uforandret. Fra nu af kaldes kompagniet Det islandsk-fin- markske kompagni. Det blev udvidet ved flere fornemme og formuende mænds tiltræden, med gehejmeraad og over­ hofmester Carl Juel i spidsen, som kompagniets præces, og i 1748 var dets fond blevet 200000 rdr., fordelt paa 100 ak­ tier å 2000 rdr., som, ifølge Skiili Magnusson, »stege i en hast til 26 å 28 hundrede rigsdaler«, men, fortsætter han, »denne aktiehandel standsede med de i Island indfaldende dyre aar« (efter 1750). Den islandske handels blomstring i aarene 1742— 50 tilskriver Magnusson særlig »kornvarer­ nes ringe indkøbspris og lette skibsfragter«. Københavnske hørkræmmere beholdt stadig overtaget i kompagniet, skønt det, især efter 1745, havde flere kapitalstærke interessenter, som ikke tilhørte deres kreds. Det blev sagt, at kompagniet overtog den finmarkske handel netop med det rnaal for øje, at hørkræmmerne kunde være ene om al fiskehandel i Kø­ benhavn.2) Allerede i de første aar af hørkræmmerkompagniets for­ pagtningstid følte man i Island dets overtagelse af handelen som en forandring till det værre, særlig da flere varer var daarligere end under det forrige kompagni, hvad sysselmand Skuli Magnusson fremhævede angaaende det jern, som i aa­ rene 1745 og 1746 blev bragt til landet, og der paa flere havne blev klaget over. Imidlertid var Magnusson den ene­ ste sysselmand, som stadig bekæmpede kompagniet, baade i aarlige indberetninger til regeringen og ved tingsvidner om *) Lovsamling for Island II, 558—61. 2) Jfr. kompagniets vedtægter af 24. febr. 1745, trykte som bilag til Jon J. Adils’ ovenfor citerede bog, men bilagene er desværre ude­ ladt i den danske oversættelse.