HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

De københavnske Hørkræmmere og Islandsk Kompagni 195 forseelse overfor Københavns magistrat at nægte at erlægge den staden tilkommende accise af de fra Island til Køben­ havn bragte varer. Efter oktrojen var kompagniets islandske vare »for al told og besværing befriet«, naar den bragtes til København eller andre kongens riger og stæder, hvilke ret­ tigheder al'Ie kompagniets forgængere under monopolhande­ len ogsaa havde nydt, men ikke desto mindre erlagt accise til Københavns magistrat af den islandske vare, som blev bragt her til byen. Da nu Islandsk kompagni ikke vilde svare den­ ne afgift, henvendte magistraten sig til rentekammeret, der paalagde kompagniet at erlægge accise, som alle dets for­ gængere havde gjort.1) Da kompagniet ikke vilde bøje sig for rentekammerets skrivelse, gik sagen til domstolene og fik sin afslutning ved højesterets dom af 12. april 1745, som med den begrundelse, at oktrojen ikke fritog kompagniet for at erlægge accise til staden København, skønt det fri­ toges for told og konsumtion til kronen, paalagde kompag­ niet at betale den forlangte accise, 507 rdr. 79 sk., af dets i 1743 fra Island til København bragte vare, til Københavns magistrat, samt 5 pCt. rente fra stævningsdagen, d. 9. dec. 1743, till nævnte accisesums erlæggelse; kompagniet døm­ tes til at betale sagens omkostninger med 100 rdr. cr., 24 rdr. cr. i bøde til justitskassen for unødig trætte »og endvi­ dere til samme cassa 5 rdr. croner.« Hørkræmmerkompagniet havde handelen med islandsk vare samlet i sin haand, i en grad som ingen tidligere hav­ de haft og heller ingen senere havde, da det solgte den en gros saavel i Danmark som udenrigs, og dets interessenter solgte de vigtigste islandske varer i detailhandel direkte til forbrugerne. Kompagniet blev betydelig stærkere ved An­ dreas Björns tiltræden, og d. 1. dec. 1745 fik det, i forening med Andreas Björn og medinteressenter, oktroj paa den finmarkske handel for 25 aar, eller til 1771, og ligeledes blev b Lovsamling for Island II, 485—86.