HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

H. L. Martensens første Forelæsningsrække 2 2 3 Prædiken og N. F. S. Grundtvigs Historiesyn, men ogsaa H. L. Martensens Teologi staar i Gæld til Henrik Steffens, Romantikens Herold i Norden.8) I 1827 blev Martensen Student. Han dyrkede ikke en­ sidigt sit Fagstudium , Teologien, men syslede ogsaa en Del med F ilosofi, læste noget Skønlitteratur og lidt H i­ storie og sluttede sig til en mindre Kreds af jævnaldrende, grundtvigsk paavirkede Studenter. Han læste privat med Skoledrenge og tjente derved lidt til Moderens og sit beskedne Underhold.9) I 1832 blev han teologisk Kandi­ dat med Udmærkelse, gik paa Pastoralsem inariet, fulgte Forelæsninger hos de to Professorer i F ilosofi, F. C. Sibbern og Digteren Poul Martin Møller, begyndte at manuducere teologiske Studenter, deriblandt den senere F ilosof Søren Kierkegaard og Ryslinge-Præsten Vilh. Birkedal, begge senere hans Modstandere. Han trak sig som ung Kandidat tilbage fra den grundtvigskprægede Omgangskreds og stod forsigtigt kritisk overfor Grundt­ vig. Han kom hyppigt hos det teologiske Fakultets be­ tydeligste og ind flydelsesrigeste Medlem. Grundtvigs Modstander siden 1825, H. N. Clausen, og bevarede nær T ilknytning til Fysikeren H. C. Ørsteds og F ilosofen F. C. Sibberns Hjem, Kulturcentrer i Datidens Køben­ havn, Steder, hvor han var kommet fra sine første Stu- denteraar. I Kraft af sin Personlighed og Tænkning fik af Universitetslærerne i Aarene 1827— 34 Sibbern størst Betydning for Martensen, hvis teologiske Debutarbejde fra December 1833, en Besvarelse af den teologiske Pris­ opgave, der forskaffede ham Universitetets Guldmedaille, saavel som hele hans øvrige Forfatterskab røber stærk og dyb sibbernsk Paavirkning.10) 8) H. L. M. I, 10—30. ®) smst., 31, 35—42, 51—56. 10) smst., 56—58, 55— 56, 41—51, 59— 72.