HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 2 4 Skat Arildsen 1834— 36 foretog Martensen sammen med sin nære Ven fra Metropolitanskolen, Juristen F. C. Bornemann en Udenlandsrejse, livis Hovedstationer blev Berlin, H eidel­ berg, München, Wien og Paris. I Berlin oplevede Mar­ tensen en religiøs Krise, der belærte ham om, at uden et personligt religiøst Liv filosoferer man kun forgæ­ ves over Kristendommen. I München lærte han af den protestantiske F ilosof, Schelling, den fødte akadem iske Docent, hvordan en Un iversitetsforelæsning rettelig burde holdes. Af dennes katolske Fagkollega, Franz Baader fik han de væsentlige Hovedsynspunkter og Grundlinier for sin kristelige Verdens- og L ivsanskuelse, som han senere udviklede i sine to Hovedværker, »Den christelige Dogmatik« (1849) og »Den cliristelige Ethik« (1871— 78). Sibbern og Baader blev hans Læremestre i Arbejdet paa at forny og forynge de k irkelige Dogmer, for Martensen Teologiens Hovedopgave. Han ønskede at bidrage sit til, at dansk Videnskab kunde hæve sig til Højden af dansk Poesi. Hans Forkærlighed for syste­ matisk Teologi og Filosofi var uudslukkelig, hans Lyst til akademisk Virksomhed uovervindelig; sit Program for eventuelle Forelæsninger havde han allerede færdigt i W ien i Januar 1836. Først maatte han dog vise, hvad han videnskabeligt duede til, altsaa disputere for den teologiske L icentiatgrad.11) u ) H. L. M. I, 75— 110. — Den nu forsvundne teologiske Licentiat­ grad blev vistnok indført ca. 1670 ved Kbh.’s Universitet og holdt sig af samtlige Licentiatgrader længst, nemlig indtil 1917, da alle dalevende Licentiater blev gjort til teologiske Doktorer. Licentiatgraden gav og Doktorgraden giver jus docendi d. v. s. Ret til at udøve Lærervirksomhed ved Universitetet, i Modsæt­ ning til Doktorgraden ved de fleste tyske og svenske Universiteter, hvor denne Ret først erhverves ved yderligere Habilitation. (Eiler Nystrom: Kbh.’s Univ. gennem 450 Aar, tr. i Københavns Universitet 1929, Kbh. s. A„ 61—62).