HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 9 2 Poul Johs. Jørgensen Erik og paa hende selv43). Indledningen til Brevet, der indeholder en Opregning af alle de Krav, som Kvit­ teringen skulde omfatte, er vel meget vid i sin Formu­ lering, men det er dog klart, at Brevet hovedsagelig ta­ ger Sigte paa de samme Forhold, som foranledigede Ud­ stedelsen af Brevet af 1375, og det omtaler ogsaa udtryk­ keligt den Gentagelse af dette Brev, som efter det oven ­ for bemærkede fandt Sted i 1376 af Oluf og Margrethe i Forening. Det synes dog at fremgaa af Brevet, at Ros- kildekirken foruden den Godtgørelse, der tillagdes den ved Brevene af 1375 og 1376 gennem Pantsætning af tre Fjerdedele af Roskilde og to Herreder, yderligere maa have faaet Køge og endnu et Herred, hvilket alt­ sammen nu siges at være tilbagegivet Dronningen44). Brevet af 1397 viser ikke mere med Hensyn til Rets­ stillingen efter Valdemar Atterdags Død end Brevet af 1375, men da det i Modsætning til dette er udstedt af B iskoppen og Kapitlet, betoner det, som rimeligt er, at Godtgørelse for Afsavnet af København var noget, som Kirken havde Krav paa. Størst Interesse har Brevet ved at omtale en samtidig med dets Udstedelse stedfunden T ilbagegivelse til Dronningen eller dog Mortifikation af forskellige København vedrørende Breve. Saaledes blev Brevet af 1376, af hvilket B iskoppen dog ti Aar tidligere havde sikret sig en V idisse45), og det eller de Breve, hvorpaa Roskildekirkens Ret til Køge og det tredie sjæ llandske Herred maa have hvilet, til­ bageleverede, medens Kirken maa have beholdt det fo ­ 43) Se anf. St. S. 25 nederst. 44) Det nævnes ogsaa, at Bispen og Kapitlet har haft Breve paa Tune Herred, Brøndby og Lyngby m. m., men disse Steder nævnes ikke sammen med dem, der blev overladt Kirken i 1375, og de staar maaske ikke i Forbindelse med Forholdet vedrørende København, jfr. dog den svenske Rimkrønike (Oluf Nielsen, Kbhvris. Hist. II, S. 17). 45) Se ovf. Note 41.