HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 9 4 Poul Jolis. Jørgensen ning af København. De kan dog have stammet fra Kon­ gens sidste Aar, efter at han var vendt tilbage fra Ud­ landet, og have givet Udtryk for en anden Opfattelse end de ældre Breve. Om Kirken ved at tilbagelevere dem er blevet daarligere stillet under Striden med Erik af Pommern, end den ellers vilde have været, kan man naturligvis ikke vide, men særlig sandsynligt er det ikke, da den, hvis det havde været Breve af større Be­ tydning, rimeligvis havde sikret sig Vidisser af dem eller undgaaet at udlevere dem. IV. Voldgiftsdomstolen fulgte i sin Dom de sjæ llandske Retsboger, forsaavidt den henviste Spørgsmaalet om, hvorledes Biskop Niels i 1375 var kommet i Besiddelse af København, og hvilke Konsekvenser hans Forhold ved denne Lejlighed maatte have for Parternes Ret til nu at besidde Byen, til Afgørelse ved et Nævn. Den be­ stemte nemlig, at tolv velbaarne (d. v. s. adelige), sand­ dru, aldrende og trofaste Mænd i Sjælland af dem, der bedst kunde vide Besked med Sagen og udspørge Sand­ heden 0111 den, med deres svorne Ed skulde sige Sand­ heden og sandfærdigt afgøre, om Biskop Niels af Ros­ kilde fik København med Rette efter Landslov efter Kong Valdemars Død og ikke tog den med Vælde, og om Biskoppen derfor burde have den i Værge, indtil den blev afvundet ham med Landslov, eller om Biskop Niels ikke fik København med Rette, men tog den med Vælde, og Kongen derfor burde have den i Værge, ind­ til den afvandtes ham med Rette. Nævningers Ed opfattedes i Datiden nærmest som et Bevisudsagn, ikke som en Dom, selv om den meget ofte angav den retlige Følge af den ved Eden konstate­ rede Sagssammenhæng, i dette Tilfæ lde saaledes, at en ­ ten Kongen eller Biskoppen skulde have København i