HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

H. N. Clausens Syn paa Forh. ml. Kunst og Kristendom 21 kræve Udløsning og ogsaa fandt en saadan i hans prak­ tiske Arbejde for Kunstens Udbredelse, eller om det var dybere begrundet. Hvorledes forligede han dette prin­ cipielt set med sin Universitetslærergerning som teo lo ­ gisk Professor? Det drejer sig her om et principielt Spørgsmaal: Hvorledes var hans, den evangelisk-luther- ske, systematiske Teologs Syn paa Forholdet mellem Kunst og Kristendom? Spørgsmaalet lader sig bedst be­ svare, naar vi undersøger hans Opfattelse af Kristendom­ men i Forhold dels til kirkelig, dels til verdslig Kunst. Til Besvarelse af Spørgsmaalet har Clausen ikke givet nogen sam let Fremstilling, men derimod i Aarenes Løb talrige Bidrag, der findes omspredt i hans Forfatterskab. De i det følgende i Teksten parentetisk anførte Aarstal angiver Tidspunktet for de forskellige Udtalelser, hvis Kildesteder findes anført i Noterne. Efter H. N. Clausen viser Religionshistorien, at der altid og overalt har været og er en nær og inderlig For­ bindelse mellem Religion og Kunst. Kunsten træder i Re­ ligionens Tjeneste som hellig Kunst, den religiøse Idé ytrer sig som kunstnerisk skabende Princip. Religionen sætter sig saaledes Mindesmærker om sin dannende Magt, om sin kunstneriske Inspirations- og Skaberevne. Som Religionen præger Kunsten, afspejler denne Reli­ gionens Aand og Karakter (1844).19) Hvad der, gælder de hedenske Religioner, gælder ogsaa og i højere Grad Kristendommen. Sand Kristendom forholder sig ikke asketisk eller negativt til Kunsten. Det er i Strid med dens Væsen og Vane »at adskille, hvad Gud og Naturen forener, at sønderskjære Baandet imellem Aand og Le­ gem«. Tværtimod adler og indvier den det sanselige ved at præge det som Skaberens hellige Værk. Kunst og Kri­ 19) H. N. Clausen: Udvikling af de christelige Hovedlærdomme. Kbh. 1844, 471— 72.