KøbenhavnsElektricitetsværker_1892-1942

rettern e. O m fo rm e rn e gik m ere over til a t væ re R eservem askiner fo r Sporvejs­ fo rsyning en og anv end tes h e re fte r væsentligst til d en n o rm ale Lysforsyning. E fte rh a a n d e n som Sporvejsbelastningen steg i de y d re B ykv arterer, kneb det m ed a t op retho ld e d en nødv end ige S pæ nd ing i de lange F ø d eled n in g er og K ø re- tra a d e , h v o rfo r d et blev nø dv en d ig t a t bygge au tom atisk e S tatio n er i de y d re B ykv arterer. Disse S tation er k an kun anvendes til Spo rvejsdrift. S am tid ig m ed Bygningen a f disse S tation er blev Spo rvejsspæ nding en i de y d re K v a rte re r v alg t noget h ø jere end ind e i den in d re By, saaledes a t d et v a r m u lig t fo r Spo rv ejene at køre noget h u rtig ere i disse D istrik ter, h v o r T ra fik k e n er m in d re. Sporvejs­ spæ nd ing en blev ved S tation erne i d en in d re By v alg t til 565 V o lt v ed fu ld Belastning af E n srettern e, m edens d en i de y d re D istrik ter blev fastsat til 600 V olt. I 1932 blev d et n ø dv end ig t a t bygge d en første a f disse au tom atisk e S p o r­ v ejsstationer, nem lig S u n d b y U n d e rsta tio n . I 1938 kom B rønshøj U n d e rsta tio n , og i 1942 V alb y U n d erstatio n . D e O m fo rm e re og E n srettere til Sporvejsforsyningen, d er er k ø b t i de senere A ar, er in d re tte t saaledes, a t det i d en in d re By er m u lig t a t hæ ve Sporvejs­ spæ nd ing en op til ca. 600 V olt, og i de y d re K v a rte re r er d et m u lig t a t hæve Sporvejsspæ ndingen op til 665 V olt, hvis d et senere skulde vise sig ønskeligt. Tekniske Detaljer. S tation erne, der leverer S trøm til Sporvejene, fo rsyner h v er sit afg ræ n sede O m ra a d e gennem et System a f Fødek ab ler, som K ø b en h a vn s Spo rveje fø rer u d fra Væ rkerne. F ød ekab lern e fø rer u d til de forskellige F ø d e p u n k te r i L e d ­ ning snettet, h vo r a tte r h v ert F ø d ep u n k t h a r sit afg ræ n sede F o rsyn ing som raad e. G ræ nsern e m ellem de forskellige Fo rsyn ing som raad er k an efter B ehag flyttes ved H jæ lp af særlige A fb ryd ere i L edn ing sn ettet, ligesom det ogsaa er m u lig t a t Fo rsyn ing som raad er samm en. H v er Fød eledn ing h a r et po sitiv t og et n eg ativ t K abel. D et positive K ab el er i N e tte t tilslu ttet L u ftled n ing en , og ind e p a a S tation en er d et over en Om sk iftertav le tilslu ttet d en positive Sam leskinne g enn em en alm indelig Om sk ifter og en M ak sim alafb ryd er. D e t n eg ativ e K ab el er i N ette t tilslu ttet K ø resk inn ern e og p a a S tation en over en Om sk iftertav le fø rt til den neg ativ e Sam leskinne g ennem en alm ind elig A fb ryd er. F ød ek ab lerne er forsynet m ed Om sk iftere i begge E n d e r, saaledes a t h v ert u d g a aen d e K ab el k an lægges en ten til den positive eller den n eg ativ e Skinne. D ette er g jo rt fo r a t hav e M u ligh ed en fo r a t b en y tte et n eg a tiv t K ab el som po sitiv t K ab el ved H a v a ri af d et positive K abel. D en næ v n te M ak sim ala fb ryd er i det positive K ab el h a r til O p g av e a t afb ry d e Fød ekab let i T ilfæ ld e a f O v erbelastn ing eller Fejl, og M ak sim ala fb ryd e ren er i

Kabelnettet.

168