KøbenhavnsElektricitetsværker_1892-1942

p a a lign end e M a a d e fo rb u n d e t m ed B rønshøj U n d erstatio n g enn em 2 Føde- kab ler, som n o rm a lt er tilslu ttet B rønshøj U n d erstatio n , m en om N a tte n er til­ slu ttet begge S tation ern e. E ftersom d et passer i D riften er B ragesgade U n d e r­ station eller B rønshøj U n d e rsta tio n i D rift om N a tte n . V ed b a a d e B rønshøj U n d e rsta tio n og S u ndby U n d e rsta tio n k an Forbindelseskablerne tilsluttes Sam le­ sk inn ern e ved F jern sty ring fra henholdsvis B ragesgade U n d e rsta tio n og Vestre E lektricitetsvæ rk. Som om talt h a r E n srettern e fu n d e t u dm æ rk et Anvendelse til Sporvejsforsy­ n ing , og fo r de æ ldste a f dem er d er fo retag et forskellige Fo rb ed rin g er i T id en s L øb, saaledes a t D riftssikkerheden n u er større, end den v a r i den første T id . F o r alle E n srettere er d er en M ulighed for »T ilb ag etæ nd ing er« , h v o rfo r de n u alle er fo rsynet m e d ustyrede G itre fo ra n A noderne, og alle de E n srettere, der er leveret i de senere A ar, er tillige forsynet m ed styrede G itre, hvorved det er m u lig t a t afb ry d e den K o rtslu tn ing sstrøm , d er o p sta ar ved en T ilb ag etæ nd ing , i L øb et a f ca. 1 / 50 — 1/100 Sekund. S pæ ndingen p a a de styrede G itre dirigeres a f nogle særlig h u rtig e M aksim alrelæ er. M a n h a r derved o p n a aet en væsentlig sikrere D rift, id e t en T ilb ag etæ n d in g i A lm indeligh ed kvæles i O p løb et, og Ens­ re tte re n d ere fter k an fo rtsæ tte D riften . A fbrydelse a f enkelte Fød eledn inger, der oftest skyldes O v erbelastn ing, er i A lm indeligh ed ko rtv arig e og isæ r ko rtv arige ved de au tom atisk e Stationer, saa­ ledes a t de alm indeligvis ikke bemæ rkes ud e p a a L edningsnettet. P a a de V æ rker, d er leverer S trøm til Sporvejene, findes der en M aaler, der m a a le r d en sam lede E n erg im æ ngd e, d er leveres til Sporvejene. F 01 a t kunn e følge d en stæ rk t svingende B elastning til Sporvejene g enn em D øgnet, er der i de senere A a r p a a alle V æ rk er in d fø rt særlige M aalere, hvorved det er m u ligt a t konstatere d en gennem snitlige B elastning h v ert K v a rte r, og saaledes fa a et In d try k a f Belastningens stæ rkt v arieren d e K arak ter. P a a de autom atiske S ta­ tio n er findes en » P rin to -M ax ig rap h « , d er saavel skriver som tegn er den g enn em ­ snitlige B elastning til Sporvejene ind en fo r et K v arte r, hvorved d er opna as en u d ­ m æ rk e t O versig t over B elastningerne. D esuden findes p a a det Væ rk, h v o rfra den au tom atisk e S tation fjernstyres, en F jernm a aler, der angiver M idd elb elastn ingen h v e rt K v a rte r. I de yd re B ykv arterer vil Sporvejsbelastningen svinge m eget i F o rh o ld til den g ennem snitlige M idd elb elastn ing , hvilket frem g aa r a f den viste registrerede Sporvejsbelastning p a a Sundby U n d erstatio n . M a n ser, a t Belast­ n ing en in d en fo r ko rt T id svinger fra 150 til 1550 kW , m edens den største g en ­ nem snitlige B elastning ind en fo r et K v a rte r kun er 580 kW . D et vil saaledes ikke væ re tilstrækkeligt, a t de M askiner, der kører til Sporvejsforsyning, k an k lare den M idd elb elastn ing , d er findes, m en M askinerne m a a ogsaa væ re i S tand til a t tag e de øjeblikkelige S trøm stød, som forekomm er.

Kontrol med Energiforbruget.

1 7 1