KøbenhavnsElektricitetsværker_1892-1942

H ISTOR IEN OM BYENS LYS.

Fra Folkeforlystelse til kommunalt Anliggende. M AN kan ikke sige, at København med nogen stor Iver deltog i Kapløbet om at komme først til den elektriske Belysnings Goder. Interessen for den nye Form for Belysning viste sig ganske vist tidligt nok herhjemme, men Byens Myndigheder saa i sindig Ro T iden an og tog først Opgaven op, da m an saa a t sige ikke længere kunde undgaa det. Nogen Pioner-By blev vor Hovedstad saaledes ikke paa dette Om raade, men om der skete nogen større Skade herved er vel et Spørgsmaal. Givet er det i hvert Fald, at m an slap for en hel Del af de Begyndervanskeligheder, som andre Nationer og Byer havde m aattet arbejde sig igennem i Løbet af den elektriske Belysnings Barneaar, og som kunde være baade generende og kostbare nok. Som »Berlingske Tidende« skrev i 1892 , da Byens første Centralstation var blevet in d v ie t: »M an m aa være Københavns Magistrat taknemmelig for, at den har besluttet sig til at optage Spørgsmaalet om Anlæget af en Centralstation paa et T idspunkt, hvor m an var naaet til tilstrækkelig E rfaring paa dette Om raade, saaledes, at m an var sikker paa, at det der skaffedes tilveje ogsaa var godt.« Men Interessen hos Menigmand for det nye viste sig tidligt. Allerede i August 1857 fa n dt der saaledes en større offentlig Demonstration af det elektriske Lys Sted paa Christiansborg Slots Ridebane. Det blev en sukcesfuld Folkeforlystelse, men indvarslede ikke nogen praktisk Udnyttelse af Nyheden. I Februar 1 871 blev der ved en Skøjtefest paa Sortedamssøen anvendt en elektrisk Buelampe, og Københavnerne fik her for første Gang Lejlighed til at konstatere, at Lyset kunde bruges til andet end til at staa og se paa og beundre. H er kunde m an da løbe paa Skøjter paa et T idsrum af Døgnet, hvor Skøjtebanen ellers norm alt vilde være lukket. »Illustreret T idende« bringer et Billede fra denne Festaften og skriver i sit R eferat bland t andet:

København kom sent, men godt med.

16