KøbenhavnsElektricitetsværker_1892-1942

K a b le t skulde ganske vist foreløbig drives som 6000 V o lt K ab el, m en dels vilde m a n skaffe sig E rfa rin g m ed H en syn til M o n te rin g og N ed læ gn ing a f et s a a d a n t svæ rt isoleret K ab el og dels h av d e m a n fo rud set, a t K a b le t senere vilde k u n n e in d g a a i et 30 000 V o lt N et. K a b le t gik i D rift i 1924 og v a r et P fan n k u ch k ab el. Først i 1926 gik de første 30 000 V o lt K a b le r — m ellem H . C. Ø rste d V æ rk et og Ø stre E lektricitetsvæ rk og m ellem d ette V æ rk og G o th ersg ad e E lektricitets­ væ rk — i D rift, og A a re t efter et K ab el m ellem H . C. Ø rste d V æ rk e t og A m a g e r T ran sfo rm a to rsta tio n . I 1928 n ed lagd es 2 K a b le r m ellem H . C. Ø rste d V æ rk e t og V estre E lektricitetsvæ rk og 1 m ellem V estre og G o th ersg ad e E lektricitetsvæ rk. I A aren e 1930—33 ned lagd es ia lt ca. 25 km K ab el, og d et ov en fo r om talte som 6000 V o lt d revn e K ab el til B ragesgade U n d e rsta tio n overgik til 30 000 V o lt N e tte t og blev fø rt til L ygten T ra n sfo rm a to rsta tio n i S ted et fo r B rag esgade U n d e rsta tio n , d er blev tilslu ttet d enn e T ra n sfo rm a to rsta tio n g en n em 6000 V o lt K ab ler. I h v ert a f A aren e 1934 , 1936 og 1940 udvid ed es N e tte t m ed ca. 10 km . 30 000 V o lt K a b e ln e tte t er u d fø rt som R a d ia ln e t m ed Fo rb in d elser fra K r a f t­ væ rk et til O m fo rm e r- og T ra n sfo rm a to rsta tio n e r og m e d Fo rb ind elser — fo r en stor D el som R eserve — m ellem disse sidste indby rdes. I 1941 u d gø r 30 000 V o lt N ettets sam lede Læ ngd e 79 802 m . H e ra f er 15 927 m P fan nk u ch k ab el, F a b rik a t A EG , 37 932 m S kæ rm k ab el,F a b rik at Nordiske K ab el- og T ra a d fa b rik e r, 25 943 m Skæ rm kabel, F a b rik a t F elten & G u illeaum e. H ov ed ledn ingsn ettets K a b le r er fo rsynet m ed Relæbeskyttelse til h u rtig og selektiv U d k ob ling af defekte K a b le r til Sikring af D rifte n og A nlæ gget. I 6000 V o lt K a b e ln e tte t anv end tes op rind elig tid sa ftra p p e d e M ak sim altid s­ relæ er efter F e rra risp rin cip p e t m ed afhæ ng ig K arak teristik . D a disse R elæ er b la n d t an d re M an g ler k u nd e »krybe«, d. v. s. ved h u rtig p a a h in a n d e n fø lgend e P a av irk n in g e r virke efter fo r k o rt L øbetid , er de senere blevet ud sk iftet m ed R elæ er a f m od ern e K on stru k tio n . F ra 1920 ind fø rtes d en a f afd ø d e O v er- ingeniør R . Johs. Jensen kon stru ered e D ifferentialbeskyttelse, d er fo ru d e n a t virke fo r symm etriske O v erb elastn inge r virkede fo r usymm etriske F ejl (to fased e K o rtslu tn in g er) og Jo rd fejl, idet der til h v e rt af de tre F o rm a a l blev a n v e n d t et Ferrarisrelæ , d er ved specielle K ob ling er tilsluttedes S trøm tra n sfo rm ato rern e. Selektivitet blev o p n a a e t ved A ftra p n in g i S trøm og T id . R e læ ern e blev frem ­ stillet p a a G o th ersgad e E lektricitetsvæ rks M ek an ik ervæ rk sted . D en n e D iffe re n ­ tialbeskyttelse, hvis R elæ er dog ogsaa ku nd e »krybe«, h a r i de senere A a r m a a tte t vige P lad sen fo r m od ern e M ax im altid srelæ er, d er n u er 6000 V o lt K ab lern es eneste Beskyttelse m ed den U nd tag else, a t de fra H . C. Ø rste d V æ rket u d g a a e n d e 6000 V o lt D obb eltk ab le r desuden er fo rsynet m e d en selektiv D iffe re n tia l­ beskyttelse, der samm en lign er S trøm m en i D obbeltk ab lets to K a b le r og b ev irker U d lø sn ing , n a a r disse S trøm m e ikke er lige store.

Forskellige Former for Relæbeskyttclse.

182