KøbenhavnsElektricitetsværker_1892-1942

»Gasbelysningen vilde sikkert, pa a ­ virket af Konkurrencen, i Frem tiden gjøre betydelige Fremskridt, og om end dette ogsaa gjaldt det elektriske Lys, med Hensyn til hvilket m an var nærmere ved Maalet, end det ved før­ ste Ø jekast skulde synes, var der dog her mange Omstændigheder, som for længere T id vilde træde hindrende i Vejen for en udstrakt Anvendelse af samme. Den komplicerede Lampe, hvis Pasning fordrer Om hu og Tid, den begrændsede Brændetid, Vanske­ ligheden ved Lysets Regulering og An­ tændelse efter in d traad t Slukning, det store Antal Maskiner, saavel K raft- maskiner som Lysmaskiner, som blive nødvendige, n aar et større Antal Lam ­ per skulle betjenes uafhængige af h in­

Professor C. P. Jürgensen.

anden, alt dette var for T iden væsentlige H indringer for en udstrakt An­ vendelse af det elektriske Lys. M an behøvede derfor neppe at frygte nogen stærk Konkurrence af det elektriske Lys, hvorimod m an m aatte være beredt paa at miste en Del af de større Forbrugere, som have større Lokaler eller et større Terrain at belyse. Im idlertid m aatte der i større Lokaler haves Gasbelysning i Reserve, fordi det elektriske Lys er udsat for at slukkes.« Med disse O rd, der vel ikke helt kan siges at mangle Fremsyn, men som dog overvejende giver Udtryk for en betydelig omend forstaaelig Skepsis, havde Julius Thomsen for en Aarrække m anet Tanken om det elektriske Lys i Jorden. Endnu ni A ar efter, da Kommunalbestyrelsen for anden Gang beskæftigede sig med Spørgsmaalet, v ar det nemlig først og fremmest denne Vurdering af Udsigterne, der blev lagt til G rund for Kommunens Stillingtagen. Men havde Kommunen for en rum T id meldt fra i denne Sag, saa stoppede det private Initiativ ikke op. I 1879 fik Burmeister & Wain et elektrisk Belysningsanlæg, der bestod af en Gramme Vekselstrømsmaskine med tilhørende Magnetiseringsdynamo og 8 Jab- lochkoff Lamper, leveret af Société Générale d ’Electricité (se Billederne Side 18 og 1 4 ) og efter Glødelampens Fremkomst sporedes der paany en øget Interesse for elektrisk Belysning. Det københavnske Publikum blev saaledes i E fteraaret 1881 af Gasmester L . Dahl (af Firmaet W. E. Dahl og Søn) indbudt til at bese et elektrisk Lysanlæg, som han havde ladet G. P. Jurgensens mekaniske Etablissement indrette i sin Villa i Lykkesholms Allé 1 3 . (C . P. Jilrgensen havde

Det private Initiativ giver Tonen an.

19