KøbenhavnsElektricitetsværker_1892-1942

forsyne baade Tivoli, Industribygningen, Jernbanens Lokaler og Territorium , National, Dagmar, »teknisk Institut«, Folketeatret og Det kgl. T eater med Elek­ tricitet. løvrigt giver han Udtryk for det unægteligt meget dristige H aab, at han senere -— saafrem t det første Skridt falder heldigt ud — kan faa Eneret paa Hovedstadens Forsyning med Elektricitet. Ansøgningen gik først til Udtalelse hos Stadsingeniøren, den kendte Professor Colding, der hen paa Sommeren fremsender sin Erklæring bilagt et Responsum fra Byens øverste Belysningschef, Gasværksbestyrer How itz. Professor Colding udtalte i sin Svarskrivelse bland t andet, at »hvis det var af væsentlig Betydning for Staden at faa disse elektriske Ledninger nedlagte, saa vilde der formentlig ikke være væsentligt andet at erindre derimod end den Ulempe, som Nedlægningen, det jævnlige Tilsyn og Reparationer vilde foranledige, n aar endnu flere Ledninger ned­ lægges i Gaden end de alt forhaandenværende.« Professoren finder dog, at »Sagen om den elektriske Belysning endnu er tem ­ melig uudviklet«, og foreslaar, at m an — hvis der i det hele taget skal være Tale om at give en Tilladelse — opstiller de samme Betingelser, som Berlins Magistrat h a r opstillet overfor Koncessionsansøgere. Gasværksbestyrer How itz, der senere skulde komme til at spille saa betydelig en Rolle ved den endelige Realisering af Planerne om en elektrisk Centralstation, indleder sit ret om fattende Responsum med en Redegørelse for den elektriske Belysnings øjeblikkelige Stilling, og efter at have refereret Indholdet af Berlins Kommunes K ontrak t med det tyske Edison-Selskab og anbefalet den til Mønster for Københavns Betingelser, slutter h a n : »Som jeg tidligere h ar berørt, tror jeg ikke, der for T iden er T rang til nogen Centralstation her i Byen til Distribution af elektrisk Lys til Private, og de store Etablissementer saasom Tivoli, National, Jernbanen og Flere ville altid kunne etablere elektrisk Lys, naar de ønske det. Det er im idlertid min Overbevisning, at der ogsaa her med T iden vil fremkomme Fordringer paa at faa elektriske Lysstationer, hvortil m an maa tage Hensyn, selv om T idspunktet maaske endnu ligger noget fjernt. Men den nye Belysning vil da efter min Mening komme til at virke Side om Side med Gassen, uden at jeg troer, at den ene i synderlig G rad vil skade den anden, idet de hver for sig ville komme til at virke under de Forhold, hvortil de ifølge deres forskellige Egenskaber egne sig, og de stedse stigende Fordringer til Belysningen vil altid give tilstrækkelig Virkekreds til begge Slags Be­ lysninger uden at Gassen behøver at trække sig tilbage fra Belysningsfeldtet og væsentligt indskrænke sig til Opvarmningsøjemed. N aa r den T id kom­ mer, er det som jeg ovenfor h ar udviklet, af Vigtighed, at Kommunen af 24

lin Gasværks­ bestyrer uden Smaalighed.