KøbenhavnsElektricitetsværker_1892-1942

Hensyn til den Betydning, som Belysning fra Centralstationer kan faa for Byens Borgere, ligesom ogsaa af Hensyn til andre Interesser, sikrer sig imod Misbrug eller utilbørlig Avance af private Selskaber ved lignende Betingel­ ser, som Berlins Kommune har opstillet.« løvrigt henviser Howitz til Ingeniør Irm inger — den senere kendte Over­ ingeniør — som har gjort Studier paa Rejser i Udlandet, men som Howitz ikke saa godt selv kan spørge, da han »ikke har kunnet skaffe ham Dækning for de Udgifter, han har haft ved private Studierejser til Udlandet«. Irminger blev vistnok ikke spurgt, og Arkitekten, hvis omfattende Projekt sikkert med nogen Ret har maattet betragtes med en vis Skepsis, har sandsyn­ ligvis faaet Afslag paa sin Ansøgning. Inden Aaret 1884 var gaaet til Ende, meldte der sig imidlertid endnu en Ansøger, og dermed sættes der for Alvor Gang i Sagens Behandling. Den nye Ansøger var et Interessentskab bestaaende af saa fremtrædende Personer som bl. a. Isac Glilckstadt, Direktør L . J . Grøn, Grosserer E . le Maire og Etatsraad Burmeister. Deres Plan gik ud paa at forsyne den indre By med elektrisk Lys. Ogsaa denne Gang gik Ansøgningen straks til Udtalelse hos Kommunens tek­ niske Chefer, men samtidig fik Stadsingeniøren til Opgave at udfærdige et Forslag til Betingelser for en eventuel Tilladelse. Stadsingeniøren overlod imid­ lertid Udarbejdelsen til Howitz, og herved bliver den senere Elektricitetsværks­ bestyrer Windfeld-Hansen for første Gang indført i Sagen. Sammen med Windfeld-Hansen udarbejder Howitz paa Basis af den tidligere omtalte tyske Koncession nemlig ikke blot Forslag til Koncessions-Betingelser, men ogsaa til Bestemmelser vedrørende Beskyttelse mod Brandfare ved elektriske Anlæg og til Elektricitetstariffer. Og disse sidste Bestemmelser lod han Windfeld-Hansen udarbejde. Forøvrigt foreslog Howitz, at man inden Forhandlingerne med Interessentskabet skulde sende Windfeld-Hansen til Berlin nogle Dage for at gøre Studier. Der bevilges da ogsaa 800 K r. til dette Formaal, og først i August 1885, da Windfeld-Hansen er vendt tilbage og paa Basis af sine Undersøgelser i Berlin har foreslaaet visse Ændringer i Howitz’ Forslag til Koncessionsbestem­ melserne, oversendes de endelige Betingelser til Interessentskabet. Efter et Par Maaneders Betænkningstid meddeler Etatsraad Burmeister imidlertid, at man desværre ikke kan acceptere Betingelserne. Man finder dem aabenbart lidt vel strenge, men henviser iøvrigt til, at de økonomiske Forhold nu er ugunstigere, end de var i December 1884, da man indsendte Ansøgningen. Atter var Sagen løbet ud i Sandet, men der skulde dog ikke gaa mange Maaneder, før Magistraten paany maatte beskæftige sig med Spørgsmaalet om Byens Forsyning med elektrisk Lys. I Løbet af 1886 indkom der nemlig endnu en hel Række Ansøgninger om Tilladelse til at nedlægge elektriske Ledninger i Byens Gader. Saaledes vilde en Kreds af Beboere paa Østergade i Fællesskab

Ogsaa Plan Nr. 2 løber ud i Sandet.

25