KøbenhavnsElektricitetsværker_1892-1942

i disse to mellemliggende A ar i det hele taget fand t Sted indenfor Elektricitets­ produktionen. Ikke saadan at forstaa, at der skete særlig skelsættende tekniske Fremskridt, men Tilliden til den elektriske Belysnings Berettigelse bredte sig overalt med stor Hastighed og aabnede efterhaanden Ø jnene ogsaa paa tidligere Skeptikere. Det blev simpelthen klart for alle, hvor det bar hen. V o rt Naboland, Sverige—Norge, var saaledes kommet godt med i Udnyttelsen af den »vidunderlige K raft«. Det første offentlige Elektricitetsværk var anlagt i Ø rebro 1 886 , og adskillige andre svenske Byer var fulgt efter. I Stockholm havde m an et Antal private Elektricitetsværker, af hvilke det største anlagdes 1888 (det første kommunale Værk kom i D rift 1 8 9 2 ), og i Malmø og Gøteborg var der ogsaa etableret Centralstationer. Kristiania Kommune viste Sagen saa megen Interesse, at m an i 1887 sendte Direktøren for K ristiania Telefonselskab, Ingeniør Bryn, pa a en Studierejse helt til Amerika for at faa Besked om Spørgs- maalet. Med sine strenge Bestemmelser af 1887 havde Kommunen som nævnt indtil videre sat en Stopper for Lysten herhjemme til at binde an med de store Opgaver, men i Løbet af Sommeren 1888 kom dog den utræ ttelige Fabrikant Hauberg — hvis F irm a nu er blevet til Koefoed & H auberg -—- tilbage til Spørgs- m a a le t: om Betingelserne dog ikke kunde reguleres. Ikke m indre end tre Gange henvendte han sig til Borgmester Ø llgaard eller Magistraten, men hver Gang fik h an Afslag. I Oktober er F irmaet der im idlertid igen, og denne Gang drejer det sig om e t konkret Forslag. M an h a r simpelthen sluttet sig sammen med det tyske Edisonselskab, der nu hedder Allgemeine Elektricitäts-Gesellschaft, om at an ­ lægge en Centralstation ved Kongens Nytorv, og Selskabet ha r tilmed paa Fo ranledning af den Kommission, der var nedsat i Anledning af Planerne om Det kgl. Teaters Overgang til elektrisk Belysning, udarbejdet et detaljeret Projekt for Teatrets Elektricitetsforsyning, og m an har ydermere rettet Henvendelse til Ministeriet desangaaende. Det ser ud, som om det nu skal være Alvor. Gasværksbestyrer How itz, der fik Ansøgningen forelagt, svarede im idlertid ganske kort, at han mente, at Sagen burde henlægges, »da det synes at fremgaa af Ansøgpingen, at Firmaet ikke vil gaa ind paa de Betingelser, der formentlig er tilstillet Firmaet«. I Tilknytning hertil foreslog Stadsingeniør Ambt, at Sagen »i alle Tilfælde henlægges, indtil Spørgsmaalet om Anlægget af en kommunal elektrisk Centralstation er afgjort«. Med denne Bemærkning hentydede Stads­ ingeniøren til, at der paa dette T idspunkt virkelig er ved at ske en Æ ndring i Magistratens og Teknikernes Stilling til Elektricitetsspørgsmaalet. Initiativet er øjensynligt udgaaet fra Gasværksbestyrer Howitz, der um iddel­ b a rt før Koefoed & Haubergs sidste Ansøgning er indgaaet, h a r tilstillet Magi­ straten en Skrivelse, som i nogen G rad forklarer hans Kølighed overfor Haubergs 32

Nu skal det være