KøbenhavnsElektricitetsværker_1892-1942

» I H e n h o ld h ertil tillad er jeg m ig m ed Sam stem n ing a f den sam lede M ag istrat a t frem sende Sagen til d en æ red e Fo rsam ling m ed den In d ­ stilling, a t d et besluttes i d en in d re Del a f Byen a t op rette en elektrisk C e n tralstatio n a f den i d et F o reg aaen d e ang ivne Størrelse og i O verens­ stemm else m ed de i det F o rega aend e angivne P rin cipp er, og a t de til dette Ø iem ed fo rn ø d n e M id ler, hvis Størrelse senere næ rm ere bliver a t fastsæ tte, ud red es a f Gasvæ rkernes Fornyelses- og Udvidelsesfond«. Størrelsestallene og Principperne, der her henvises til, er følgende: S tation en skulde væ re p a a 14 000 L am p er. A nlæ gssumm en blev an sla aet til 1,4 M illion er K r., de aarlige U d g ifte r til 194000 K r. og In d tæ g te rn e til ikke m in d re end 274 000 K r. F o rb rug erp risen skulde væ re 4 Ø re fo r en 16 Lys G lød elam p e p r. T im e, og p r. installeret L am p e skulde betales en aarlig A fg ift a f 5 K r. D en sidstnævnte A fg ift skulde in d b e fa tte Fornyelsen a f L am p er, ide t d et fo rekomm er M ag istraten rigtigt, » at S tation en ov ertag er Fornyelsen a f L am p ern e , ind til Sagen er udviklet yderligere, d a det er a f V igtighed a t h ave gode L am p er, fo r at ikke Belys­ n in g en skal komm e i M iskredit«. G asvæ rksbestyrer H ow itz’ Skrivelse, d er ledsager M ag istraten s H envendelse til Borgei rep ræ sen tatio n en , er som fø r næ v n t i alt væ sentligt a f samm e In d h o ld som d en tid ligere citerede Skrivelse fra 1888 . H e r skal k u n gengives enkelte B emæ rkninger. Saaledes h e d d e r d et et Sted, a t d et er en Fordel, » a t d er ikke findes u sunde F o rb ræ n d in g sp a rtik ler ved d et elektriske Lys, og a t den skadelige S traalev arm e, som findes ved de fleste an d re Lys er red u ceret til et M in im um « . 5 U n d e r sin G en n em g an g a f P rob lem et k om m un al eller p riv a t S tation opstiller H ow itz et a n d e t S ted en Ræ kke P u n k ter, d er ta le r fo r den ene og fo r den an d en Løsning. E t a f P u n k tern e, d er ta le r im od d en kom m un ale Løsning, er efter H ow itz’ M en in g Lønningsspørgsm aalet. »Driftspersonalet kan nemlig vanskelig lønnes anderledes end de øvrige ige stillede Embedsmænd, og det vil være vanskeligt for Tiden til saadanne Lønninger at faa tilstrækkelig dygtige Teknikere«. lø v rig t m eld er H ow itz sig som M o d sta n d e r a f T a n k e n om den faste A fgift. O g sa a S tad sing en iø ren h a r væ ret spurgt, og han s U d talelse frem sendes sam ­ tidig m ed Sagens Forelæggelse. I S tadsingeniørens Skrivelse h ed d er det b la n d t an d et, a t h a n allerede i 1887 h av d e b erø rt Spørgsm aalet om K omm unens Overtagelse a f A nlæ gget a f en elektrisk S tation , m en

Det første Overslag.

37