S_Holbergtidens_København

Geheimeråd Råbens Gård, Stormgade 17-19

I slutningen a f 1660’erne blev en ny Vestervold an lag t fra Vester­ port ved Vestergade ud til Kalvebod S trand. Arealet mellem volden og Slotsholmen blev fyldt op, og København hk hermed en ny bydel, Frederiksholm , der også kaldtes Kalveboderne. Den neder­ landske fæstningsingeniør Henrik Ruse, senere adlet som Rysen- steen, lavede en p lan for kvarterets bebyggelse. Blandt de gader, han udstak, var også Kurfyrstegade, der dog snart hk navnet Stormgade til m inde om svenskernes storm på København en kold feb rua rna t 1659. Efter at købmand Wilhelm Edinger havde solgt sin gård på hjørnet a f Frederiksholms K anal og Ny Vestergade til Frederik den 4., byggede Edinger en ny, stor gård i Stormgade. Hoved­ højen mod gaden havde to etager og kvist og var tolv fag lang. M idt på facaden var en port med sandstensindramning og segmentgavl. På hver side a f porten var der et karnapag tig t vindue, hvorfra man frit kunne se ned ad gaden. »G aarden er a f temmelig stort Begreb, og indeholder ziirlige og bequemme Værelser«, siger T hu rah , og efter at geheimeråd Frede­ rik R åben i 1733 havde købt ejendommen blev den efterhånden til et stort hrhø jet anlæg, som grænsede op til Prinsens Palæs store have. Frederik R åben var søn a f hofmarskal Jo h an O tto Råben , der foruden at være am tm and og geheimeråd også en overgang var pan telåne r, idet han havde kongens tilladelse til at drive Assistens­ huset, som på den tid var en privat virksomhed. Frederik Råben arvede denne tilladelse fra faderen, ligesom han også avancerede til overhofmarskal og stiftam tmand. H an var stærkt videnskabe­ ligt interesseret, var en overgang præses for Collegium medicum og blev i 1744 udnævnt til æresmedlem a f Videnskabernes Selskab. Skilderhuset og den vagtsomme soldat viser ejerens høje placering i samfundssystemet.

I 1763 blev huset stærkt ombygget, og i 1769 deltes ejendommen i to. I det ene hus, nr. 17, boede G rund tv ig i 1851. Sam tidig blev Prinsens Palæ efterhånden hjemsted for Oldnordisk Museum, Etnograhsk Museum, M øn tkab inettet og Antiksamlingen. De stadigt voksende samlinger fyldte snart palæet. I 1892 dannedes Nationalmuseet ved sammenlægning a f de tidligere selvstændige samlinger, og ved en stor udvidelse i 1938 hk museet ordnede plads­ forhold. Ved det store byggeri, som arkitekten Mogens Clemmen- sen stod for, blev hele husrækken på Stormgades sydside nedrevet. Det eneste, der blev skånet a f Råbens Gård, var porten. Den er bevaret i Nationalmuseets kolonnade i Stormgade.

3 0

M id t i husrækken i Stormgade, hvor Nationalmuseets kolonnade nu er, lå geheimeråd von Råbens store gård. Den havde sandstens­ portal og en firefags kvist med volutter og trekantfronton med ejerens våbenskjold.

97