RosenborgDeDanskeKongreskronologiskeSamling

9 0 Det glemte hendes Samtid. Med en cynisk Raahed stillede den hende blot og forkyndte Verden hendes Brøde, men fortaug, hvad der maatte tjene til hendes Retfærdiggjørelse: hendes Ungdom og Uerfarenhed, hendes forladte Stilling blandt saamange fjendlige Omgivelser og hendes Forbindelse ined en saavel p aa Sjæl som paa Legeme affældig Ægtefælle. — Folkegunst er som Skum paa Vandet, det maatte Dronning Karoline Mathilde sande. Den 8de November

1766 illuminerede Kjøbenhavn af Glæde over at have faaet hende i sin Midte — efter Hofrevolutionen den 17de J a n u a r 1772 illumineredes der, medens hun sad i Kronborgs Fængsel*). — De samme Mænd, der i hendes Lykkes Gry bleve løftede til Hæder og Værdighed til hendes Forherligelse, bleve nu , da hendes Sol var gaaet ned , benaadede med Ordener og Rang til hendes Forhaanelse, saaledes Grev Rantzau Ascheberg: den 8de No­ vember 1766 blev han Ridder (Storkors af Danebroge), den 17de Jan u ar 1772 blev han til Tak for den brutale og uridderlige Maade, hvorpaa han havde udført Danmarks Dronnings Arrestation, hædret med Elefantordenen! — Snart er et Aarhundrede henrundet siden hine Dage. Upartisk og uhildet rister Historien sine Runer paa Karoline Mathildes Mindetavle og klarer hendes Eftermæle. Den dømmer strengt hine fanatiske Forfølgere, der selv dømte saa strengt, der kuede den Svage, istedetfor at løfte hende, der af Hevnlyst røbede for Verden, hvad de for deres egen Æ re s Skyld helst burde have tiet med. Den erkjender den unge Kvindes Fejl og Fald, men den ser hen til hendes sidste Dage, der bragte Forsoningen ind i hendes Liv. Som Liljen dukker op af Bølgerne, naar Stormen, der omtumlede dem, har lagt sig, saaledes kom i hendes tidlige, men blide og stille Livsaften alt det Skjønne og Ædle frem igjen, som engang havde draget alle Hjerter til hende. Deraf kommer det, at naar man nu tænker paa Karoline Mathilde, sæ tter Sympathien sig i Tanken ved hendes Side.

En Gjenstand, der er vel egnet til at vække Mindet om hine Dage, er den her afbildede G l a s p o k a l , som findes i den kronologiske Samling. Den er nemlig bleven til i Anledning af Kristian VII’s og Karoline Mathildes Bryllupspokal. *) Reverdil: Struensee og Hoffet i Kjøbenhavn 1760— 1772, Moltkes Oversættelse, Pag. 259.