RosenborgDeDanskeKongreskronologiskeSamling

98 sin Glans og Herlighed: Kjerterne skinnede, der var en Vrimmel af guldbaldyrede Kapper, eu Klirren af Sporer mod de glatte F liser, en Brusen af Fjedre og en Skingren af Trompeter — thi Kong Kristian gav den Dag en saa straalende Fest paa Rosenborg, at den aldrig siden gik nogen af de mange tilstedeværende fremmede Stormænd og Gesandter af Glemme. — En af disse tilstedeværende Udlændinge, nemlig Charles Ogier, Sekretæ r hos Frankrigs Bryllups­ gesandt, Grev d’Avaux , skylder man netop enkelte Oplysninger om Salens daværende In d ­ retning. — I Tidens Løb forfaldt denne Herlighed, og Aarhundredet var ikke tilende, før der maatte tænkes paa en gjennemgribende Istandsæ ttelse af Salen. Men nu havde Smagen skiftet, og der var følgelig ikke længer Tale om at gjenoplive det Gamle, men derimod om en fuld­ stændig Ombygning, hvor alle den nyere Tids Fordringer kunde ske Fyldest. Allerede under Kristian V var dette Foretagende p a atænk t, og det var vel med Tanken rettet h e rp a a , at han lod de tolv T ap eter, der pryde Salens Vægge, forfærdige i den nys anlagte Tapetfabrik i Kjøge, som dengang var i sin frodigste Blomstring under de to dygtige Hollændere, Brødrene van der Eickens Ledelse. Men det var, som berø rt, dog Sønnen Frederik IV forbeholdt, som ung Konge a t udføre den betydelige og kostbare Forandring af Salen , der nu atter i det Væsenlige s ta a r, som han indrettede den; og ville vi da opfordre Læseren til ved Hjælp af Billedet, der viser os noget Mere end dens nordlige Halvdel, at dvæle en Stund derinde, ly t­ tende til nogle faa vejledende Oplysninger. Ombygningen foretoges i og omkring Aaret 1705. I dette Aar blev der navnlig a r ­ bejdet paa det prægtige hvælvede L o f t . Dette hviler p aa en af Charles Bracht marmoreret Stukkaturgesims, der løber langs Salens fire Vægge. Pa a denne ses paa hver Side af T ron­ himmelen og den ved den modsatte Endevæg anbragte Kamin fire allegoriske Figurer: de fire Verdensdele E u r o p a , A s i e n , A m e r i k a og A f r i k a og bag dem de fire H o v e d v i n d e . Loftets Midtpunkt dannes af det danske Rigsvaaben, omgivet af Ordenskjæderne; Vaabenet er, som alt det øvrige Loftsarbejde, udført i Relief af S tu k , men er desuden malet med det danske Vaabens virkelige Farver. Under Vaabenet ses paa Hvælvingens Runding over In d ­ gangsdøren (ligesom paa den modsatte Side over Døren til Regaliekammeret) en Løve, be- kran set af Genier og hvilende i et med Festons smykket F e lt, medens man paa Loftets Midt­ linje, paa begge Sider af Vaabenet henimod Salens En d e r, ser fire store Malerier af Heinrich Krock, forestillende de fire kongelige Regalier, mod Nord S v æ r d e t og R i g s æ b l e t , mod Syd K r o n e n og S e p t r e t , der alle bæres af Genier og allegoriske Figurer. Disse Malerier ere omgivne af rige Indfatninger, omsnoede af L au rbæ r, Ro ser, Egeblade og Liljer. Forbindelsen imellem dem dannes ved rigt dekorerede Fe lter, hvorfra der, hængende paa en Elefantsnabel, paa hver Side af Hvælvingen breder sig en Kongekaabe, hvis øverste Hjørneflige løftes af Genier, og som danner Baggrunden for et Skjold med Frederik IV ’s kronede Navnetræk og to liggende Løver som Skjoldbærere. Men Loftets ypperste Prydelse er dog de fire prægtige R e ­ lieffer med legemsstore Figurer, der findes paa begge Sider af Hvælvingen, Fremstillinger af vigtige Regjeringshandlinger under Frederik IV , nemlig: paa den sydostlige Side V o r n e d ­ s k a b e t s O p h æ v e l s e , paa den sydvestlige L a n d m i l i t s e n s O p r e t t e l s e , paa den nordost­ lige D r a g o n e r n e s O p r e t t e l s e , og paa den nordvestlige Side M a t r o s e r n e s I n d r u l l e r i n g . Til nærmere Forklaring om disse Relieffer har den berømte, daværende Geheimearkivar, F r e ­ derik Rostgaard i Aaret 1705 forfattet følgende Vers*):

* ) D isse V ers, der velvilligen ere meddelte Forf. af Hr. Justitsraad Bibliothekar Chr. Bruun, have muligen oprindelig været bestemte til Indskrifter under de paagjældende Fremstillinger, ligesom hvert af Tapeterne har sin versificerede Forklaring, men ere i saa Fald vistnok aldrig bievne benyttede.