RosenborgDeDanskeKongreskronologiskeSamling

14 endydermere »udi hvilken Anseelse denne Konge var iblandt Europæiske Potentater«*); 2. at hans Broder Grev Gerhard af Oldenborg fik Ridderslaget af Karl den Dristiges egen Flaand; 3. at han blev af med den paa de Tider meget betydelige Sum 15000 Guldgylden i Rejse­ omkostninger; og 4. at han ikke blev af med hin kostelige »Credentz«, som han havde ladet den af ham fra Korvey i Westphalen indkaldte berømte Billedhugger Daniel Aretæus udføre, og bestemt til Gave til de hellige tre Konger i Køln, hvis hans Mission var lykkedes.**) Med Hensyn til denne »Credentz«, det her afbildede saakaldte o ld e n b o r g s k e H o r n , skulle vi, idet vi henvise til Tegningen selv, meddele nogle Bemærkninger, der forhaabenlig ikke ville være uden Interesse. Afbildningen fremstiller Hornet, der er af Sølv, i omtrent halv Størrelse. Selve Drikkehornet, o : fra Laaget til Knappen, viser os en rig Ornamentering, bestaaende af Slange- og Dragefigurer m. M. i graveret Arbejde, og skiller sig saaledes kjendeligt fra den ydre Til­ sætning, en Omstændighed, der vistnok nærmest har bidraget til at fremkalde Troen paa Hornets fabelagtige Nedstammen. Hvad Hovedkarakteren af hele den ydre Ornamentering angaar, da ligger det nærmest at antage, at Kunstneren, har havt det tyske Riddervæsen for Øje. Galopperende Ryttere, Skjoldholdere, fremspringende Altaner med luthspillende Damer, Taarnvægtere osv. vexle i broget Blanding. Laaget og Knappen danne ligesom Borgens Tinder, hvortil man kan tænke sig Indgangen nedefra igjennem de to Fødder paa Hornets For­ side. I Forbigaaende skulle vi her med Hensyn til Meningen med de to andre Fødder, hvorpaa Hornet hviler og som forestille to Griffer, efter gamle Forfattere anføre, at deraf »ej utydelig se s, at Magnus, Hertug til Mayland, som førte denne opdigtede Fugl i sit Vaaben, har fulgt Kongen paa denne Rejse.« Kaste vi nu et Blik paa Billedet, da se vi, at der nederst om Laaget lige over Vagt- taarnene slynger sig en Indskrift (i Munkebogstaver, ligesom alle de øvrige Indskrifter paa Hornet): haltazar, iacpar, melcior — de hellige tre Konger, hvem Gaven jo , som ovenfor meldt, antoges oprindelig at have været tiltænkt. Om Hornets øverste Rand snor sig Ind­ skriften: o m a te r d e i m em e n to m e i, under hvilken Hornets ydre Udsmykning begynder. Vi se da fra Laaget til Knappen fire med hinanden sammenknyttede Kranse af forskjellig Brede og med et Rum imellem hver, der, med Undtagelse af de smalle Bindeled, som sammenlænke Hovedprydelserne, viser os de før omtalte Dragefigurer m. M. Kransene fremhæve paa en grønt eller blaat emajlleret Grund Buer, Altaner, Gavle og Tage, der danne Rammen om Hovedfigurerne, Damer; Ryttere, Løver og Skjoldbærere. A f disse sidste findes paa den øverste Krans sex, der bære følgende Vaaben: 1) Danmarks: de tr e L ø v e r , 2) Burgunds: L i l j e r n e , 3) Kejserens: den s o r t e f la k t e Ø rn , 4) Brabants: den h v id e L ø v e , 5 ) Flanderns: den s o r t e L ø v e og 6) et, som viser os en B i s p e h u e , der antages at skulle betegne den af Pave Sixtus IV til Kong Kristians Hjælp afsendte Legat, Alexander af Forli. Denne Krans, der saaledes paa Grund af de paa samme anbragte Vaaben — Kong Kristians, Kejserens, Karl den Dristiges og Legatens — danner et Hovedparti, staar ved fire smalle Baand i Forbindelse med den næste, hvorfra Hornets Forstøtter udgaa. Hvert af disse fire Baand bærer en Indskrift; det forreste: in h o p e n ic l e v e , Sidebaandene: im g h e n o g e e ic h b e g h e r e og det bageste: a v e m a r ia . Paa denne Krans ser man i Skjoldet K o r s e t , Delmenhorsts Vaabenmærke, ligesom man paa Tavlerne ovenover den fjerde Krans nærmest Knappen ser B jæ lk e r n e , Oldenborgs Vaabenmærke, antydet — altsaa Kong Kristians Familjevaaben. Paa Knappen sidder en Vildmand, som angiver Hornets Bestemmelse, i det

*) Jfr. Holberg, Danmarks Riges Historie I, Pag. 495. **) Jfr. Langebeks Jubeltale. S. 62.