RosenborgDeDanskeKongreskronologiskeSamling

20 Farbrødre Adolf og Hans den Æ ldre, og fra den Dag af har Elefantordenen uafbrudt bestaaet som Ridderorden, skjønt den er undergaaet flere Forandringer, ikke blot med Hensyn til dens ydre Form, men ogsaa til dens hele indre Organisation. Dens første Form efter Gjenfødelsen se vi os istand til nøjagtig at kunne angive, da der i den kronologiske Samling findes et Exemplar af Ordenen, der er baaret af Kong Fre­ derik II selv. Elefanten, der er temmelig flad, er af Guld, med blaa og rød Emajlle, og prydet med forskjellige Forsiringer. Paa den ene Side ses i en Medajllon Kongens Brystbillede i Profil, og nedenunder findes i blaa Emajlle Bogstaverne M. H. Z. G. A. (Kongens Valgsprog: »Meine Hoffnung Zu Gott A llein«); paa den modsatte Side ses, ligeledes i en Medajllon, de kronede Bogstaver F. S. (»Fredericus Secundus«) og nedenunder, i blaa Emajlle, Bogstaverne T. I. W. B. (»Treu Ist W ild -B rat«, Kongens andet Valgsprog). Elefanten hænger i en lang, overordenlig fint udarbejdet Guldkjæde, der er prydet med en utallig Mængde smaa Rosetter.

Frederik II’s Elefantorden. Kristian IV’s Elefantorden. I Begyndelsen af sin Regjeringstid bar Kong Kristian IV selv Elefantordenen omtrent som hans Fader havde baaret den, men i en lang Aarrække vides han ikke at have tildelt Nogen den. Efterat han i Aaret 1616 havde indstiftet d en v æ b n e d e A rm , forbandt han denne Orden med Elefanten. Denne Forbindelse blev imidlertid ikke af lang Varighed; thi allerede den 5te October 1634, den udvalgte Konge Prins Kristians Bryllupsdag, uddelte han kun Elefanten, uden den væbnede Arm, til 12 Adelsmænd (deriblandt Korfits Ulfeld), og fra nu af fik Elefanten at gaa paa egne Ben for Fremtiden. Ordenstegnet bestod under Kristian IV af en hvid Elefant med blaat Dække, smykket med Taffelstene. Taarnet viste paa den ene Side Kongens B illede, paa den anden Side hans kronede Navnetræk. Maaske har dog endnu Anbringelsen af Taarnet indskrænket sig til de af Kristian IV selv og hans Nærmeste baarne Ordenstegn, saa at Taarnet først er blevet almindeligt under hans Søn Frederik III; thi 23de September 1663 skriver denne — formodenlig i Anledning af de forestaaende Festligheder i Oktober Maaned ved Trolovelsen imellem Frederik IIl’s Datter Anna Sofie og Kurprins Johan Georg af Sachsen — til Premierministeren, Grev Kristian Rantzau: »Woris Naadigste willie og befaling er, at I paa wore wegne forstendiger de, som med woris Ridderorden begaffwit ere, at de offenn paa Elephantens Ryg it thaarn lader gjøre«. Det var ogsaa under Frederik III, at Ordensstjernen først kom i Brug; den var prydet med to Kroner og Kongens Valgsprog:

Made with