RosenborgDeDanskeKongreskronologiskeSamling

med Kaminen, der ved en overordenlig rig og glimrende Udsmykning nu tilbagekalder os Kong Kristians straalende Dage. A f de mange mærkelige Gjenstande, som dette Værelse gjemmer, skulle v i, foruden flere af de nedenfor afbildede, navnlig henlede Opmærksomheden paa et overordenlig pragtfuldt R idetøj, oversaaet med Perler og Ædelstene og rigt besat med drevne og emajllerede Guldprydelser, der ifølge Traditionen skal have været en Brudegave fra Kongen til Kronprins Kristian (1634). løvrigt viser selve Tegningen os blandt Andet Kong Kristian IV ’s, fra Branden paa Frederiksborg reddede Skrivebord og Lænestol, og paa Væggen derover et yderst smagfuldt Spejl, indfattet i en smuk Ibentræs Ramme i Renæssancestil, der er rigt smykket med sirligt udarbejdede Figurer og Ornamenter af Sølv. Dette Spejl har tilhørt Dronning Anna Kathrine. _ 3 2 Et Drikkebæger. Mange og storartede vare de Fester, som Kjøbenhavn i Sommeren 1596 var Vidne til, i Anledning af Kristian lV ’s Kroning. Rygtet om den Pragt og Glans, der ved denne Lejlig­ hed blev udfoldet, og om den ridderlige Færdighed og Høviskhed, som Danmarks unge Konge havde lagt for Dagen, bares snart til de fjerneste Egne. Og der var da ogsaa Tunger nok til at fortælle derom; thi mange fyrstelige og andre højbaarne Mænd og Kvinder vare komne langvejs fra, for at overvære Kroningen, og enhver af de høje Herrer havde medbragt saa stort et Følge, at det naaede lige fra hans Naades Marskalk ned til Huskokkens Svende, fra Fyr­ stens »Contrafeyer« til hans »Hoff-Bardskærer«, fra hans Kansler til hans Kjøkkendørvogter, ja man faar et Begreb om Gjæsternes Mængde, naar man veed, at de førte over 2200 Heste med sig ind i Staden, som bleve frit indkvarterede hos Borgerne. Man kan da sagtens tænke, at alle disse brogede Mennesker have opfattet og fortalt paa forskjellig Vis om A lt, hvad de havde hørt og set i de glimrende Kroningsdage, men deri samstemmede dog alle Beretninger, at Mage til Liv og Øjenslyst havde man endnu aldrig set og fik vel neppe at se igjen for det Første. Iblandt Kroningshøjtidelighederne indtog R id d e r s p ille t eller den R in g r e n d e n , der holdtes paa Amagertorv den 3dje og 4de September, en fremragende Plads. Allerede fra den aarie Morgenstund mylrede Folk paa Gaderne; overalt, selv paa de utænkeligste Steder og hvor det endog vilde være ligefrem umuligt at faa et eneste G lim t af Stadsen at se, vare Folk paa Færde, og mangen adstadig kjøbenhavnsk Borgermand foldede sine Hænder og rystede paa Hovedet over at se alle de halsbrækkende Kunster, hans Naboer gjorde, for at erobre en eller anden Tagrende eller Gavlmønning med en Smule fri Udsigt. Men Modet blev belønnet, de gode Folk fik Noget at se! Thi uafbrudt fulgte nu i to samfulde Dage det ene Optog efter det andet, hvoraf mange vidnede om en utrolig Opfindsomhed og vare Gjenstand for almindelig Beundring. Især var dette Tilfældet med Markgrev Kristian af Brandenburgs, hvorfor denne Herre under almindelig Samstemning siden erholdt Æresskjænken for den bedste »Inuention«. Iblandt alle de sytten forskjellige Optog, der paa Dystridtets sidste Dag afløste hver­ andre, var der e t, som efter Tilskuernes Mening bar Prisen fremfor de øvrige, og derfor ogsaa blev hædret med Damernes Æresskjænk. Det var bragt i Stand af Kongens Kammer­ junker Frederik Rosenkrants og hans Hotjunker Jakob Lykke, og var »vdi de Siu Planeters Skickelse« :