RosenborgDeDanskeKongreskronologiskeSamling

FORORD.

i l a r man end ingen klare og paalidelige E fte rretn inge r om den første Oprindelse til d e d a n s k e K o n g e r s k r o n o l o g i s k e S a m l i n g paa Ro senbo rg , kan man dog med nogenlunde Sikkerhed sige, at Spiren til den maa søges i Midten af det 17de Aar- hund rede. Der e r nemlig et saa sto rt Misforhold imellem Kongernes personlige E fterladen skaber før og efter Kristian IV, at der herved ligesom afsæ ttes en be stem t G ræn se , der angiver os Kong F rederik 111 som den første egenlige Samler, som Den, de r først bar havt et klart Blik for den historiske Betydning af, at hvad der har tjent til en Konges personlige Brug og altsaa i høj Grad kan bidrage til hans Karakteristik, bliver opbevaret for kommende Tider. At ju s t F rederik III skulde lægge Spiren til den historiske Samling paa Ro s enbo rg , finder iøvrigt sin naturlige Forklaring i flere Omstænd igheder. Ikke blot var han selv en læ rd Mand, og næ red e en levende I n te resse for Kunst og Videnskab i Almindelighed, hvilket han ved mange Lejligheder viste i G jern ingen, f. Ex. som Stifter af K u n s t k a m m e r e t , d e t s t o r e k o n g e l i g e B i b l i o t h e k m. M.; men der laa j o , dels i den stæ rk e Lysglans, som altid i Folke­ bevidstheden har omgivet Kong Kristian IV’s hele Personlighed, dels i den nys ind- traadte Forøgelse af Kongemagten, en sæ regen mægtig Opfordring for Kong Frederik, baade som Søn og første Enevoldskonge, til at frede om alle den henfarne Konges personlige Minder og derved ligesom bæ re hans daglige Livs Historie frem i Tiden. Denne Tanke, ved Bevarelsen af en Konges E fterladenskaber at fæste Mindet om hans personlige O p træ d en , blev ej siden opgivet, men vandt tvertimod mere og me re i Styrke, og Rosenborg, der fra første Fæ r d af var Hovedopbevaringsstedet for slige G jenstande, blev e fterhaanden, samtidig med at det til visse Tider tjente som Bolig for den kongelige Familje, et Slags Mu sæum , der voxede, ikke blot naar en Konge af den oldenborgske S tamme døde, men ogsaa ved Indtrædelsen af andre Be givenheder. Saaledes bleve f. Ex. efter Slottene Amalienborgs og Krisiiansborgs Brand (1689 og 1794), mangeaf de reddede Gjenstande bragte til Ro senbo rg , for at ind ­ lemmes i de de rvæ rende Samlinger, naar de efter deres JNatur næ rm e s t maatte b e ­ tragtes som den kongelige Familjes p e r s o n l i g e Ejendele. Men det var atter en Følge af denne sidste Betragtningsmaade, at Samlingen efterhaanden fik en mere og me re broget og uen sa rtet Mangfoldighed, jo mere den overalt blandt Eu ropas F y rste r i et vist Tidsrum herskende almindelige Samlerlyst ogsaa fik Indpas ved det danske Hof. Herved tabte den selvfølgelig særdeles meget i historisk Anskuelighed og Klarhed og blev til et Slags »Kunstkam.mer«, hvori den egenlige historiske Grundtype mere og mere forsvandt i Massen af de opsamlede