RosenborgDeDanskeKongreskronologiskeSamling

48 Tider saare almindeligt, at Fyrsterne beseglede de imellem dem indbyrdes indgaaede Familje- forbindelser ved at offre rige og prægtige Gaver. Det er derfor maaske neppe saa langt af Vejen, hvis man daterer dette Bæger fra Landgrevens Søster Charlotte Amalies Formæling med Kronprins Kristian, den senere Kopg Kristian V , og i saa Fald er det da indkommet her i Landet i Frederik III’s sidste Levetid, da Formælingen, som bekjendt, fandt Sted i Aaret 1667, tre Aar forinden Frederik III’s Død. — Men vides der end saaledes Intet med Sikkerhed om dette Bægers historiske Oprin­ delse, saa har det dog ikkedestomindre en meget betydelig Interesse paa Grund af den sjeldne Slibning, der stiller det højt i Rækken blandt de skjønneste Gjenstande af Bjergkrystal, som findes spredte rundtomkring i flere af Europas største Kunstsamlinger. Bægeret bestaar af en omtrent fem Tommer lang og henimod tre Tommer høj kon­ kylieformet Skaal, der hviler paa Ryggen af en smukt slebet foroverbøjet Figur, medens en bevinget Genius, løftende den ene Arm i Vejret, hæver sig foroven paa Skaalens bageste Del. Rundtom Skaalens Ydersider ses otte overordenlig skjønt slebne Hoveder, der ligesom alle de øvrige Prydelser paa Bægeret vise sig i Relief. Fodstykket, hvorpaa den bærende Figur staar, har, som Skaalen, en oval Form og er ligeledes prydet med Reliefs, foran det hessiske Vaaben, bagtil et kronet Skjold, hvori der ses en Fugl, med Landgrev Karls ovenfor omtalte Valgsprog som Omskrift. Begge disse Skjolde forbindes ved to Genier, der ses paa Fodstykkets Længde­ sider. Hele Bægeret har en Højde af ti Tommer. Dronning Sofie Amalies Smykkeskrin. I Aaret 1683 var Jørgen, den Sjette i Rækken af Frederik IIFs og Sofie Amalies otte Børn og født den 21de April 1653, bleven formælet med den engelske Prinsesse Anna, Her­ tugen af Yorks yngste Datter. To Aar derefter besteg Hertugen under Navn af Jakob II den engelske Trone. En Fremtid, rig paa Glans og Glæde, syntes da vel at maatte ligge aaben for den danske Kongesøn; men hvad Haab denne i saa Henseende kan have næret, da blev det tilvisse bittert skuffet; thi Krænkelser, Tilsidesættelser og alskens Sorger vare som oftest de Gaver, den lunefulde Skjæbne lod ham blive tildel næsten lige fra det Øieblik af, at hans Hustrus Fader var bleven beklædt med Purpuret. Kong Jakobs Herskertid varede kun tre Aar. Ude af Stand til at føle med sit Folk og for sit Folk, idet han var en bigot og fanatisk Tilhænger af Katholicismen, dervar den engelske Nation en Pest og Vederstyggelighed, maatte han i sin hensynsløse og utæmmelige Lidenskabelighed snart væbne Alt imod sig, endog Medlemmerne af den Slægt, hvis ophøjede Hoved han selv var, forudsat at der hos dem endnu fandtes nogen Gnist af engelsk National­ følelse. Prins Georg og Anna vare Protestanter med Liv og Sjæl; deraf opstod selvfølgelig et spændt Forhold til Kongen, et Forhold, der forgiftede deres Dage, indtil han, som fredløs Flygtning, maatte forlade sit Rige, medens hans anden Svigersøn Vilhelm indtog det ledigblevne Kongesæde. Men heller ikke under Svogeren skulde Prins Georg danse paa Roser. Skjønt engang i Tiden bestemt til at bestige Tronen, blev dog hans Gemalinde ved mange Lejligheder krænket af sin Søster og Svoger; dette gik naturligvis ogsaa ud over hendes Gemal, og hvor pinligt det hele Forhold har været for dem begge, hvilke Krænkelser og smaalige Tilsidesættelser de ideligt have været udsatte for, det kan man blandt Andet se af Prins Jørgens Brev af