RosenborgDeDanskeKongreskronologiskeSamling

54

Et Bord fra Kristian V's Tid.

Wismar-Bægeret. Den 2den September 1675 udstedtes Danmarks Krigserklæring til Sverrig, og den i mange Henseender saa ærefulde og glimrende, men i sine Følger saa lidet fordelagtige saa- kaldte skaanske Krig tog sin Begyndelse. Imod GrifFenfeldts Raad aabnedes Felttoget i Svensk Pommern istedetfor i Skaane, og Begyndelsen gjordes med Angrebet paa Rostock og flere Fæ s t­ ninger, der snart faldt i de Danskes Hænder; i November Maaned stod den danske Hær udenfor Wismars Volde. Men indenfor dem laa en tapper og modig Besætning, der vilde forsvare sig til det Yderste. Den gjorde liaard Modstand, og da Vinteren var for Haanden, vare de danske Hærførere, deriblandt Overgeneralen, Hertug Johan Adolf af Holsten-Pløen, GrifFenfeldts Døds­ fjende, af den Mening, at Belejringen burde hæves, men fandt en afgjort og utrættelig Mod­ stander i GrifFenfeldt, hvis Mening sejrede hos Kongen, saa at Belejringen fo rtsattes, til stor Harme for Generalerne, der mente, a t Storkansleren burde blive ved sin Pen og ikke blande sig i Krigssagerne, som han ikke forstod sig paa. A t han imidlertid ogsaa her var den klo­ geste, viste Resu ltatet: den 13de December 1675 faldt nemlig Wismar i de Danskes Hænder. Dette var en af GrifFenfeldts sidste Triumfer — den 20de Marts 1676 faldt han selv for sine mange Fjender, hvoriblandt den ovennævnte Hertug af Holsten-Pløen var en af de mægtigste. I den kronologiske Samling findes et interessant S tykke, der knytter sig til Wismars Erobring, nemlig det D r i k k e b æ g e r a f K r y s t a l , som den 13de December 1675 blev overrakt