RosenborgDeDanskeKongreskronologiskeSamling

IV uen sartede Gjenstande. Der skulde gaa lang Tid h e n , inden en mere videnskabelig Erkjendelse af Samlingens Formaal og r e tte Beg ræn sn ing kunde gjøre sig gjældende, og de brogede Masser skulde sigtes tiere Gange, inden den historiske Hovedtanke som en ledende Traad allevegne kunde skinne igjennem. Allerede i Slutningen af forrige Aarbundrede synes Regjeringens Øje at væ re blevet aabnet for Nødvendigheden af en bed re Ordning og et skjøn sommere Valg af de Gjenstande, der skulde opbevares paa Rosenborg. Saaledes blev det f. Ex. paalagt den Kommission, der efter Kristiansborgs Brand blev nedsat i Aaret 1795 , at den skulde tage særligt Hensyn til, om de reddede Sager efter deres Beskaffenhed maatte have dere s naturlige Plads i den kronologiske Samling. Ved samme Lejlighed var det sandsynligvis, at Ro senbo rg fik en ny og sæ regen nationalhistorisk Betydning derved, at dette Slot blev b e s tem t til det fremtidige Opbevaringssted for d e k o n g e l i g e R e g a l i e r * ) . I den første Halvdel af vort Aarhundrede fremkom der liere Gange, næ rm e s t fra de i Anledning af indtraadte Kommandantskifter ned satte Kommissioner, Forslag til at ordne Samlingen efter en hen sig tsmæ ssige re Plan, navnlig til, at der blev taget et s treng e re Hensyn til Tidsfølgen, end der tidligere var gjort. Heri, som i saa meget andet Godt, havde den af alle vore olfenlige Samlinger saa højt fortjente Gransker, nys afdøde Konferensraad T h om s e n , en fortrinlig Andel. Heller ikke skal det paa dette Sted glemme's, at Samlingen i den i Aaret 1851 afdøde Kommandant paa R o s e n ­ b o rg , Oberstløjtnant S omm e r, havde en In spek tø r, der med mange Kundskaber for­ bandt en levende In te resse for dens bedre Indretning. Men det laa dog i Sagens Natu r, at en Samling, som næ rm e s t altid var bleven forestaaet af de paa Slottet an ­ satte Kommandan te r, altsaa af Mænd, der ifølge deres tidligere Livsstilling og vante Virksomhed ikke med Billighed kunde fo rud sæ ttes at væ re i Besiddelse af den f o r ­ nødne sæ regn e videnskabelige Indsigt og Sagkundskab, maatte i flere Hen s e end e r bæ re P ræge t af en vis Mangel paa historisk Klarhed, og det var derfor et sto rt Held, at det efterat Kong F rederik VII i sin første Regjeringstid havde skjænket Danmark en fri Forfatning og det, som en Følge af de forandrede Forhold, var blevet taget unde r Overvejelse, hvorledes Alt, hvad der angik Statens Kunst- og videnskabelige Samlinger, kunde ordnes paa bedste Maade, ogsaa blev gjort til Gjenstand for en nøjagtig og samvittighedsfuld Prøvelse, hvad der burde gjøres, for at Ro senbo rg kunde komme til sin fulde Ret. Den første F rug t hera f var kg l. R e s o l u t i o n a f 1 4 d e J u n i 1 8 5 4 , der b e s t emm e r , at »Kroningsinsignierne med Kronjuvelerne og Diamanterne sam t de øvrige G jenstande, der opbevares i de saakaldte Regalieskabe, den egenlige k rono lo ­ giske Samling, adskillige til Afbenyttelse ved højtidelige Lejligheder be stem te Apparater, saavelsom andre forskjeilige Sager, saasom Floradanica-Stellet, Glassamlingen m. m. d., s am t det egenlige S lo tsbygn ing s-Inventarium , skulle udgjøre een Samling, der skal betrag tes som det kongelige Huses uafhændelige E jendom , arvelig fra Konge til Konge«. Sam lingen , der ved en ny kgl. Resolution af 28de Dec ember 1858 fik Navnet d e

*) Disse synes tidligere at være bievne opbevarede paa Kristian sb o rg , jfr. blandt Andet »Kjøbenhavns Adressecontoirs Efterretninger o af 17de Marts 1766.

*