S_Thorvaldsen

5 virkelig Naturkraft, en Mand med Lidenskab, med Sans for det vældige; dette og hans i en vis Forstand meget fremragende Dygtighed i Brugen af Farve og Pensel er det vel, der har imponeret den unge Thorvaldsen i den Grad, at han for en Tid ligefrem bliver hans Efterligner. Medens der i Thorvaldsens Ungdomskunst næppe skal kunne nævnes et eneste Arbejde, der tydelig viser Paavirkning af Wiedewelt, se flere af hans tidligste Værker ud, som om de vare gjorte efter Skitser af Abildgaard. Men herom mere senere. Medens Thorvaldsen arbejdede paa Modelskolen, kom den Tid, da han skulde konfirmeres. Han forberedtes hos Kapellanen ved Holmens Kirke, Høyer. Denne mærkede snart, at det stod ilde til med det unge Menneskes Kundskaber, ogsaa i Kristendom, og satte ham derfor blandt de nederste af Konfirmanderne Denne Plads beholdt han dog ikke længe. Den 2den Januar 1787 modtog han nemlig paa Akademiet sit første Aner- kjendelsesbevis, den lille Sølvmedaille; dette fik Præsten at vide, og fra den Dag af lod han Thorvaldsen sidde paa den øverste Plads blandt Drengene, ja hvad mere var, han hædrede ham med herefter stadig at kalde ham »Monsieur Thorvaldsen« , en Æresbevisning, som Kunstneren senere har omtalt som en af de kjæreste, der nogensinde er bleven ham til Del. Den 15de April 1787 blev Thorvaldsen konfirmeret, og lidt senere ophørte han for en Tid at deltage i Undervisningen paa Kunstakademiet. Faderen trængte haardt til hans Hjælp, og denne blev ydet i rigt Maal; »da blev«, har Larsen, Ejeren af »Pladsen«, senere fortalt, »den gamle først til noget; det var en brav Gut, som hjalp sine Forældre, hvor han kunde«. Han rettede paa Faderens Arbejder og udførte vel ogsaa en Del af de hos denne bestilte Sager, Rammer og Ornamenter, paa egen Haand; en enkelt Buste véd man ogsaa, at han i denne Periode har modelleret, men den er næppe bevaret til vore Dage. Derimod kan man paavise enkelte træskaarne Arbejder, der stamme fra denne eller en lidt senere Tid; særlig skal her nævnes det store Urfoderal, der efter længere Tids Omflakken endelig for en Del Aar siden havnede i Musæet, hvor det nu er opstillet i »Thorvaldsens Værelse« mellem andre Erindringer om den store Mester. Det er et nydeligt Stykke Billedskærerarbejde, hvis Ornamentik er flinkt, om end ikke særlig originalt opfunden og godt samlet til et Hele, og hvis Farvevirkning, der vel skyldes Thorvaldsens eget Initiativ, vidner om sund Smag. Grundfarven er hvid med .blaat og Guld. Paa Døren ses et langagtigt, blaat helt, i hvis