S_Thorvaldsen

I oo

Æren for at have sikret sig det første Marmorexemplar af Thorvaldsens betydeligste Arbejde i Relief. Det var Grev Sommariva, »en Rigmand, der, om just ikke nogen sand Kunstkjender, dog satte en Ære i at anvende en betydelig Del af sin store Formue paa Kunsten og dens Dyrkere«, og som prydede sin Villa ved Comosøen med Arbejder af Tidens fremragende Mestere. I December 1817 opholdt han sig i Rom — vi foregribe her Udviklingens Gang for at samle os om, hvad der vedrører »Alexandertoget« — og bestilte hos Thorvaldsen den navnkundige Frise i Marmor; efter Kontrakten, der er underskreven Nyaarsdag 1818, skulde den ufortøvet sættes i Arbejde, og dette fremmes uden Standsning; 2,000 Scudi bleve udbetalte som Forskud, men først i 1828 kunde Relieffet bringes paa Plads i Villaen. I Mellem­ tiden havde Thorvaldsen fundet Anledning til at tage fat paa et andet Exemplar af det, og denne Gang for sit Hjemland. Allerede i September 1812 havde Prins Christian antydet for ham, at Slottets Bygmester ønskede »i det mindste stykkevis at drage Fordel af Basrelieffet i det kejserlige Palais«; et Par Maaneder senere skriver Malling til Prinsen, at »et andet Exemplar af Thorvaldsens mesterlige Basrelief for Kejserpalaiet paa Montecavallo staar færdigt for Kjøbenhavn«. Endelig syntes det, at der for Alvor skulde blive Tale om Ud­ førelsen af et Marmorexemplar til Christiansborg. Den meget produktive Oversætter, Roman- og Skuespilforfatter Professor Laurids Kruse kom i 1812 til Rom, traadte snart i et nært personligt Forhold til Thorvaldsen og talte jævnlig med ham om, hvad der vel kunde gjøres for at faa Mesterens kjære, stadige Tanke virkeliggjort. Omsider modnedes en Plan, og da