S_Thorvaldsen

i i 9

Brøndsted har haft Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med Portrættet, da det i 1815 var udstillet paa »Salonen« i Kjøbenhavn, omtaler det som et udmærket Kunstværk, der »har været os alle desto kjærere, saasom det forener den frappanteste Lighed med den fortrinligste Pensel«. Denne Ros vil næppe forekomme en Beskuer i Nutiden overdreven. Billedet er virkelig et historisk Portræt af høj Rang, stort og nobelt i sin Opstilling, prægtigt i Modelleringen af Hoved og Hænder og frem for alt en aandfuld Rede- gjørelse for Modellens .Væsensindhold. I Farven staar det saa fint og varmt som næppe noget andet Atelierbillede af Eckersberg, der ogsaa kun rent undtagelsesvis er naaet saa højt i Retning af Stofgjengivelse som i dette Værk; meget gjennemført er .det i alle Enkeltheder, skjønt det blev fuldendt i et Tidsrum af kun en Maaned. Mærkeligt nok omtaler ingen at de Forfattere, som have behandlet Thorvaldsens Levnedsløb i denne Periode, et andet Portræt, der i udvortes Henseende staar Eckersbergs meget nær, og som efter al Sandsynlighed er malet samtidig med dette, saaledes, at de to Kunstnere have siddet Side om Side og arbejdet. Det er et Værk at den tyske Kunstner Vogel (senere adlet under Navn af Vogel v. Vogelstein) og for kort siden erhvervet til Musæets Malerisamling. Som antydet er hele Figuren stillet som hos Eckersberg; med Omgivelserne er der foretaget nogle Ændringer, idet navnlig Relieffet, der danner en Del at Baggrunden, er flyttet længere ned og delvis skjult, og hist og her har Kunstneren i Behandlingen af Klædedragten sløjfet mindre Enkeltheder, sagtens for at opnaa mere Storhed i Linierne. Den væsentlige Forskjel paa de to Arbejder ligger — bortset fra den tyske Malers mere konventionelle Farve i Opfattelsen. Det drømmende, lyrisk-romantiske i Udtrykket er al Vogel betonet med en Ensidighed, hvortil der ikke er noget tilsvarende i den danske Mesters Værk; man føler vel, at man her staar foran Billedet al en stor Mand, men vidste man ikke paa Forhaand Besked, vilde man snaicie tro i ham at se en Musiker end en Billedhugger. Og har man en Gang faaet et saadant Indtryk, vil dette vel endog forstærkes ved en næi mei < Undersøgelse af Hænderne, i hvis Form og Bevægelse den tyske Kunstner aabenbart har taget sig Friheder, der kun tilsyneladende ere smaa. Foruden med de nævnte Gravrelieffer var Thorvaldsen i Aaret 1814 sysselsat med adskillige Værker, af hvilke nogle vare helt nye, medens andre vare Omarbejdelser af ældre Modeller. Blandt de sidste har den »triumferende Amor« Krav paa at nævnes. Det er i det foregaaende