S_Thorvaldsen

242

Carrara, hvor han saa’ sin Kristusstatue under Arbejde i Marmor, og over Genua til den lille norditalienske By. Men ogsaa her gjorde man Vanskelig­ heder, og det saa mange, at Thorvaldsen blev kjed af det hele; han fik Datteren anbragt i et Nonnekloster og rejste selv sin Vej, foreløbig til Milano. Han var den Gang i yderlig slet Lune og omgikkes vistnok endog en Stund med Tanken om rent at opgive Giftermaalsplanerne og forlade Italien for længere T id ; snart tænkte han paa at følge Kaldelsen til München, snart paa at gaa til Danmark; en Tid var det hans Hensigt at gjæste Brøndsteds Fostersøn Grev Lunzi, som boede paa Øen Zante. Men alle disse Planer bleve dog opgivne; der var endnu for meget, der drog ham til Rom. Og dertil kom han da igjen først i November; Efterretningen om, at hans Datters Bryllup havde fundet Sted, modtog han den paa­ følgende Nytaarsdag. Efter sin Tilbagekomst arbejdede han igjen en Maanedstid paa Digterfrisen, men snart droge nye Bestillinger ham bort fra dette Værk. Kunstforeningen i Mainz havde vedtaget at rejse Johan Gutenberg et Monu­ ment, og Indsamlingen var allerede i fuld Gang, da man henvendte sig til Thorvaldsen med Anmodning om Raad og Bistand i denne Sag; Kommis­ sionen agtede at indbyde til Konkurrence mellem Europas mest fremragende Billedhuggere og bad ham nu udtale sin Mening om, hvorledes og med hvilke Omkostninger Foretagendet bedst kunde sættes i Gang. Imod sin Sædvane erklærede da Thorvaldsen, at han selv agtede at konkurrere og var villig til at indsende en Skitse. Dette Tilbud blev selvfølgelig modtaget med Tak, og i August 1832 indløb til Kunstneren den Meddelelse, at man, saafremt han vilde levere den lille Model til Gutenbergs Statue samt give et Udkast til hele Monumentet, agtede at frafalde Tanken om en Konkur­ rence; der hentydedes dog til den Mulighed, at det kunde blive betroet Maleren Overbeck at gjøre Tegningen til et af Fodstykkets Relieffer. Hermed var da denne Sag foreløbig bragt i Orden, og Thorvaldsen stod nu med frie Hænder over for Bestillingen, saaledes at han kunde udføre saa meget eller saa lidt af selve Arbejdet, som han ønskede, kun at dette blev planlagt af ham og skitseret paa hans Ansvar. Som man véd, førte denne Bestilling virkelig til Udførelsen af et skjønt og storstilet Mindesmærke for Bogtrykkerkunstens Opfinder; det blev færdigt i Løbet af de to følgende Aar — ualmindelig hurtigt i Sammenligning med, hvad der ellers var Reglen i Thorvaldsens Værksted —, men rigtignok