TilDenPharmaceutiskeLæreanstalt_1892-1917

var betydelig strængere end før og gjorde det mangefold vanskeligere for Candidaten at forberede sig paa egen Haand under samtidig Pasning af sin daglige Dont. Efterhaanden maatte Pharmaceuten opgive det sidste i nogen Tid for at naa det første; i Examen s- protokollerne ser vi, at flere og flere angiver, at de i saa og saa lang Tid bar opholdt sig i Hovedstaden for at forberede sig til Examen , og da Forberedelsen paa egen Haand var for usikker, besøgtes de Forelæsn inger over tilsvarende Emner, der boldtes for andre Studerende, navnlig for Medicinerne, og man stræbte deraf at tilegne sig det, man men te at have Brug for. Men, hedder d e t1), Professorerne, der holdt disse Forelæsninger, følte sig »saa optagne »ved deres V irksomhed for andre Studerende, hvis Underviisn ing »paalaae dem som nærmeste Forpligtelse, at de ei kunde yde Phar- »maceuternes Underviisning den tilstrækkelige Opmærksomhed eller »holde Foredrag, der vare afpassede efter Pharmacenternes specielle »Tarv; de maatte overlade til disse, af en for andre Studerende »med andre Formaal beregnet Underviisning at tilegne sig, hvad de »deraf kunde benytte. Pharmaceuterne bleve i den Grad ansete som »Gæster ved Underviisningsanstalterne, at der ei alene haves Exempel »paa, at de maatte udsætte deres Forberedelse til Exam en til et »senere Semester, fordi de daværende chem iske Øvelseslaboratorier »til sin Tid vare saa optagne af andre, nærmere berettigede Stu- »derende, at de ei kunde erholde Adgang til dem, men at ogsaa en »Lærer i en af de vigtigste Discipliner, til hvem Pharmaceuterne »nødvendigen maatte antages at være henviste, ligefrem erklærede, »at der ei i hans Instrux var ligeover for Pharmaceuterne paalagt »ham nogen Forpligtelse til at docere. Berettigede Klager over Mangel »paa den tilstrækkelige og passende Veiledning maatte derfor ogsaa »blive lydeligere og lydeligere blandt Pharmaceuterne, efterhaanden »som Tidens Fremskridt stillede større og større Fordringer til deres »Dygtighed, og de derhos omsider bleve den eneste Klasse Studerende, »for hvis Tarv der ingen Foranstaltninger vare trufne eller paalænkte »fra Statens Side«. Berettiget Grund til Utilfredshed var der, og den kunde selv­ følgelig i Længden ikke lade være at ytre sig i Henvendelser til Autoriteterne. Maaske bidrog H. C . Ø k s t e d s store Autoritet til at holde den nede; men allerede nogle Maaneder efter hans Død 1851 ind- ]) Forhandlinger om det pharmaceutiske Underviisningsvæsen i Danmark. Kjø- benhavn 1862.