TilDenPharmaceutiskeLæreanstalt_1892-1917

kunde efter dette Udfald sige, at Vidnesbyrdene var accepterede af den flinkere Del af Eleverne, refuserede af den anden, selvfølgelig med Undtagelser til begge Sider. Dette Resultat maatte Læreanstalten anse som et godt Varsel; thi at en Nyordning, der hvilede paa et nyt Princip, skulde applauderes af alle, kunde selvfølgelig ikke ventes, vel næppe ønskes. Vidnesbyrd giver, set fra et Lærerstandpunkt, bedre Betingelser for Undervisningen. Skal Examenscharakteren i et Fag være den eneste Bedømme ls e for E levens Standpunkt deri, lider Undervisn ingen let ved nødvendigvis at ledes med Exam en som Hovedmaal; thi den Undervisning, der ikke særlig tager Sigte paa Examensfordringer, altsaa Undervisningen i det, E leven ikke kan »komme op i«, føler denne sig let fristet til at forsømme. Det er nu engang ikke al Viden og Kunnen , navnlig ofte ikke saadan, der er Resultat af praktiske Øvelser, der er egnet til at prøves ved en Examen og stykkes ud i Opgaver af nogen lunde ensartet Beskaffenhed; men derfor kan Læreren fra de daglige Øvelser være ganske paa det rene med de enkelte Elevers Evner til at løse de paagældende Problemer. Naar Vidnesbyrdene som omtalt blev vel mod tagne fra første Færd, tør man dog næppe tro, at det daværende E levbold handlede ud fra ideale Bevæggrunde. Aarsagen har snarere maattet søges i en umiddelbar Forstaaelse af, at de var praktiske, idet de var vel egnede til at formindske Examensrisikoen og i det bele taget mildne Examen . Denne Antagelse har i saa Fald ikke skuffet. Læreanstalten har i alt i de 25 Aar uddannet 917 Candidater. Indtil 1903, da Vidnesbyrdene traadte i Kraft, bestod, af dem der indstillede sig til de regelmæssige Hovedexaminer, kun 80 %>, efter den Tid 91%. Procentantallet af dem, der ikke bestod, faldt følgelig fra 20 til 9; i dette Procentfald maa nu ikke blot ses den direkte Virkning af Vidnes­ byrdene, i saa høj Grad bidrog de ikke til at mildne Examen ; men mange flere E lever end tidligere forlod nu Studiet antagelig i Følelsen af, at det uundgaaelige Vidnesbyrd maatte blive i deres Disfavør. Søger man i Examensprotokollerne efter exakte Tal for Vidnes­ byrdenes Indflydelse paa de 550 af vore Candidater, der har bestaaet deres Examen dermed, komm e r man til følgende: 3 fik ved Vidnesbyrdene en Udmærkelse, de ikke vilde have opnaaet ved Examenscharakteren alene, 7 mistede derimod ved Vidnesbyrdenes Indflydelse den Udmær­ kelse, som Examen uden dem vilde have skaffet dem,